Reis med tog. Disse nettstedene hjelper deg ut på eventyr.
I Harvest-redaksjonen finnes Nattogmannen. Han som finner lykken i en sovekupé over Dovre eller på vei til Basel. Nå vil han besmitte deg med sin togkjærlighet.
Artikkelserie: Fly og klima
Av alt vi som enkeltpersoner gjør, er flyreiser det verste mot klimaet. Og nordmannen flyr mer og mer. Gjennomsnittsnordmannen slipper ut ca 10,5 tonn CO2e årlig. Snittet i verden: 3,4 tonn per person. FN mener vi må ned til 1,2 tonn CO2e årlig per person. Utslipp på en lang flyreise (tur-retur) med mellomlanding: oppmot 4 tonn CO2e. Her er Harvests artikler om fly og klima.
Henrik Wergeland
Til Foraaret
I slutten av april 1844 ble Henrik Wergeland lagt inn på sykehus. Drøyt to måneder senere døde han. «Til Foraaret» (Til våren) var et av de siste diktene han skrev, og har siden blitt stående som et av de mest berømte.
O Foraar ! Foraar ! red mig !
Ingen har elsket dig ømmere end jeg.
Dit første Græs er mig meer værd end en Smaragd.
Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd,
skjøndt jeg nok veed, at Roserne ville komme.
Ofte slyngede de Fyrige sig efter mig.
Det var som at være elsket af Princesser.
Men jeg flygtede: Anemonen, Foraarets Datter, havde min Tro.
O vidn da,...
Les merI slutten av april 1844 ble Henrik Wergeland lagt inn på sykehus. Drøyt to måneder senere døde han. «Til Foraaret» (Til våren) var et av de siste diktene han skrev, og har siden blitt stående som et av de mest berømte.
O Foraar ! Foraar ! red mig !
Ingen har elsket dig ømmere end jeg.
Dit første Græs er mig meer værd end en Smaragd.
Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd,
skjøndt jeg nok veed, at Roserne ville komme.
Ofte slyngede de Fyrige sig efter mig.
Det var som at være elsket af Princesser.
Men jeg flygtede: Anemonen, Foraarets Datter, havde min Tro.
O vidn da, Anemone, som jeg fyrigen har knælet for!
Vidner, foragtede Løvetand og Leerfivel,
at jeg har agtet eder meer end Guld, fordi I ere Foraarets Børn!
Vidn, Svale, at jeg gjorde Gjæstebud for dig som for et
hjemkommet fortabt Barn, fordi du var Foraarets Sendebud.
Søg disse Skyers Herre og bed, at de ikke længer maae ryste
Naale ned i mit Bryst fra deres kolde blaae Aabninger.
Vidn, gamle Træ, hvem jeg har dyrket som en Guddom og
hvis Knopper jeg hvert Foraar har talt ivrigere end Perler !
Vidn Du, som jeg saa ofte har omfavnet med
en Sønnesønssøns Ærbødighed for sin Oldefader.
Ah ja, hvor tidt har jeg ikke ønsket at være en ung Løn
af din udødelige Rod og at blande min Krone med din !
Ja, Gamle, vidn for mig! Du vil blive troet.
Du er jo ærværdig som en Patriark!
Bed for mig, skal jeg øse Viin paa dine Rødder
og læge dine Ar med Kys.
Din Krone maa alt være i sit fagreste Lysgrønt,
dine Blade alt suse derude.
O Foraar ! den Gamle raaber for mig, skjøndt han er hæs.
Han rækker sine Arme mod Himlen, og Anemonerne,
dine blaaøjede Børn, knæle og bede at du skal
redde mig – mig, der elsker dig saa ømt.
(Blyanttegning: Adolph Tiedemand)
Pan
Vi kunne ikke ha erstattet eikebjelkene i Notre Dame om dagens samfunnsøkonomiske analyser ble lagt til grunn, skriver Eivind Hoff-Elimari