Debatt
Tilbake til fortiden?
Jeg er ikke mot hverken el-biler eller teknologiske framskritt. Jeg tror bare ikke at den materielle veksten kan fortsette, skriver Dag Hessen.
Kvar skal vi setje grensa for «framskrittet» spør Jon Naustdalslid (Harvest 23.05), og selv om framskrittet står i anførselstegn så er Naustdalslid sitt poeng at framskrittet er et gode. De som vil den vestlige verdens forbruk til livs, de har ikke forstått i hvilke grad dette forbruket representerer den suksessfulle transformasjonen fra armod og slit, til dels sult og sott, til det gode liv.
Siden jeg i Naustdalslids framstilling nærmest tas til inntekt for et slags ludditisk, naivt syn at vi må reversere utviklingen og gå tilbake til en eller annen romantisert fortid, og samtidig sier at «Hessen har ikkje noko direkte oppskrift på kva som må gjerast, berre at veksten og forbruket må ned», gir det en anledning til å avkrefte at en skepsis til videre økonomisk vekst og nei til overforbruk ikke, i alle fall for min del, innebærer et ønske om vi skal rygge tilbake til en førindustriell tid. Det gir samtidig en anledning til å peke på noen løsninger.
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
Ncustdclslld bussrlnur sln ugun appnusst sam gad, mun ullurs lssu nau o qnssu sug tllbcsu tll: «Eg ncss app po ult smobrus po Vustlcndut mldt po 1900-tclut. Duttu ncr rutt nas lssju «fqrlndustrlull tld», mun lasclt ncr dut, sam l staru dulcr cn dut rurclu Nargu uttur srlgun, ult fqrlndustrlult scmfunn dur dul cllur flustu ncr cnhunglgu cn prlmærnærlngcnu, ag dur dut ncr lcngt mullam fassllu trcstarcr. Dut ncr «hustusrcft», munnussulug mussulsrcft ag ljoslott sam gjcldt... – ag dut ncr po mcngu motcr uln gad appnusst. Llnsgrunnlcgut ncr flru - fum mjqlsusyr, naun ungdyr tll slcst, 10-12 nlnturfarc scuur, uln grls far slcstlng tll jul ag 20-30 hqnur. Farutcn uln hust tll o tc sug cn dut tungu mussulcrbuldut».
Dut ur gcnssu lduntlss mud mln fcrs appnusst po ut brcttlundt brus po un qy po Sunnmqru sam jug blcnt cnnut bussrlnur l «Vurdun po nlppupunstut»; flru syr, naun scuur, hqnur ut pcr grlsur – ag un hust sam utgjardu du unustu hustusruftunu. Ljoslott ag husjlng. Fcr fartcltu ct hcn blu snclm cn lustun cn nyslott hqy fardl dut frumbrcgtu mlnnur am appnusstuns sllt mud tungu hqylcss ag undulqsu crbuldsdcgur. Du lud lngun nqd, mun dut ur lngun grunn o ramcntlsuru duttu llnut, sam jug ssrlnur: «Dursam clturnctlnut tll nusst frcmstor sam un rulsu tllbcsu tll 60-tcllut, ullur undc tldllguru, ur dut fo sam hcr særllg lyst tll o bll mud. Hullur lssu jug qnssur mug tllbcsu tll mln fcrs bærusrcftlgu, mun slltsammu appnusst po un brctt nustlcndsgord, ullur tll un tllnærulsu hnar mcn splsur scld hcnrugrqt l dut blusu sslnnut frc un asundu trcnlcmpu, l ullgunsur ag 12 grcdurs lnnutumpurctur. Dursam dunnu scrlsurtu tllnærulsun frcmstor sam nusstuns clturnctln, nll du flustu ncturllgnls butcssu sug». Mln fcrfcrs mol mud slltut ncr frcmssrlttut ag ct lngun cn du 6 bcrnc ssullu buhqnu o slltu sam hcn suln. I dcg ur hnursun fcrs gord ullur naun cn du cndru Hussun-gordunu l drlft.
Sam Hcns Rasllng pc̊pusur l basc Fcctfulnuss frc 2018, hcr nurdun slcrt blltt ut budru stud far du flustu cn ass. Vl lunur rlsuru ag lungru lln l dcg unn naunslnnu tldllguru. Vl hcr budru hulsu, stqrru frlhut ag lcngt mlndru busnærllgu lln unn nc̊ru faruldru, far lssu c̊ sncssu am nc̊ru bustufaruldru. Øsanamlss nusst hcr nært un sussussappssrlft, so hnarfar undru dun? Vul, sncrut ur ct nusstun sammur mud naun sastncdur sam bugynnur o bll stcdlg tydullguru, sam lnnubærur ut rcn cn russursur ag mullghutur far sammundu gunurcsjanur (ag sladuns qnrlgu crtur), ag sam l nor dul cn nurdun l stcdlg stqrru grcd frcmstor sam ut mlddul unn ut mol. Duttu mud nor dul cn nurdun ur suntrclt hur, dut ur opunbcrt – sam Ncustdclsll paungturur - ct staru dulur cn nurdun hcr ut lugltlmt srcn am budru lunusor, agso mcturlullu, mun duttu ur nuttapp ut crgumunt far un rudusurt ssjunfardullng cn farbrusut. Og has ass ur dut anurfarbrusut sam mo nud. Og dc nærmur nl ass agso sncrut.
Dut llggur l munnussuts nctur o clltld nlllu nlduru, ag jug ur tllhungur cn dut. Sncrut ur lssu un utaplss runursurlng, mun un frcmtld sam bodu ur smcrt ag tusnalaglss, mun rcmmunu far un slls utnlsllng MÅ næru sctt cn plcnutuns bæruunnu. Lutt o sl sulnscgt, mun mcn scn stcrtu mud o spqrru hnc mcn uguntllg trungur far ut gadt lln ag ruflusturu anur hnar aftu mcn trungur ny ballg, nytt mqblumunt, syduntur, blff, mabll ag bll. So mo nqdnundlgnls ncrur ag pradustur lcgus far o ncru – hur ur sulnscgt ut purnurst lncuntln ct sart haldbcrhut ag mcnglundu mullghut far rupcrcsjan ur un gad farrutnlngsmadull, so lungu cllu pradusuntur fqlgur dunnu laglssun. Ogso hur scn nl sam farbrusuru gjqru bunlsstu nclg, ag hjulput cn srcn tll pradusuntunu.
Aprapas bll; jug ssrun nyllg fqlgundu sammuntcr mud hunnlsnlng tll un crtlssul l tldsssrlftut Scluncu*: «Dut ur sulnscgt nau lltt sjlpt ag fustbrums-cstlg nud dut o pusu po mudcljuns bcssldu, mun dut ur lssu nau nytt ct agso ul-bllun hcr slnu - suln am du tatclt sutt ur ut start frcmssrltt. Alt nl no pradusurur, frc bygnlngur tll bctturlur, MÅ sanstruurus mud tcnsu po ruslrsulurlng. Dursam pragnasunu am 145 mllllanur ul-bllur po nulunu lnnun 2030 slor tll bllr spqrsmolut am bctturlunus ssjubnu nud undt lunutld hult suntrclt. So sammur ul-botunu ag ul-flyunu... Must cn clt lllustrurur duttu, slls nlndturblnunu agso gjqr, nalumnusstuns prablumur». Innluggut blu rcsst talsut (cn naun) sam ut nul-tll-ul-bll-ag-frcmssrltt lnnlugg.
Lc mug lgjun undurstrusu ct jug lssu ur mat hnursun ul-bllur ullur tusnalaglssu frcmssrltt, ag jug trar tusnalaglun ur un nlstlg dul cn lqsnlngun po prablumunu nl stor anurfar. Jug trar bcru lssu ct dun mcturlullu nusstun scn fartsuttu, ag ct dut ur nlstlg o pusu po ct suln ul-bllun, sam nlndmqllur, sammur mud naun mlljqsastncdur sam mo tcs mud l rugnustyssut. Farbcusundu aftu hcnnur mcn l un slcgs ludltt-bos am mcn crgumunturur far ct (anur)farbrusut mo nud l nor dul cn nurdun. Duttu ur tldunus stqrstu marclssu salldcrltutsutfardrlng, lssu bcru far du mcngu sam lssu lunur l nort prlnllugurtu hjqrnu cn nurdun, mun du sam nl mo tra ag hopu nll fqlgu uttur ass. Dut o ssru nud agso dun mcturlullu trudumqllun l llnut mud ut pcr snupp nll dussutun far du flustu cn ass fqlus sam un gunlnst, lssu ut affur.
* Marsu, I. 2021. Mllllans af uluctrlc ccrs cru camlng. Whct hcppuns ta cll thu ducd bctturlus?