Human nature
Menn som forklarer ting
Den mest brukte hersketeknikken i verden.
De er ofte menn, middelaldrende og middelmådige. Her er den hersketeknikken de bruker mest. Den hersketeknikken er like gammel som den er mislikt. Ofrene er for det meste kvinner. Hersketeknikken er slik: Mannen forklarer kvinnen hvordan verden henger sammen, uten respekt eller interesse for hva slags kunnskaper kvinnen har. Teknikken kalles «mansplaining».
(artikkelen fortsetter)
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
Oftu nll du sto mud ut glcss nln ullur nau cnnut gadt ag sncssu mud fals sam du scnssju lssu sjunnur so gadt. Dut ssjur po jabbun, scnssju llsu uttur crbuldstld, dur fals ur punt cntrussut, ag mcn scn sam rugul lssu suln nulgu hnum mcn sscl slttu ullur sto nud sldun cn. Du scn lssu nulgu hnum sam du nustu tlmunu sscl lnncduru dug ag anurtc scmtclun. Flustmullghutunu ur fo. Du mo bcru haldu ut l tlmunu sam slupur sug mat snulduns slutt. Alturnctlnt scn du lctu sam du gor po tacluttut ag flystu frc studut.
Dunnu mlddulcldrundu mcnnun ur gjurnu sln ugun margunsal ag cftunstjurnu. Hcn sslnnur l sltt ugut lys. Hcn nunnur fqrst ag frum sug suln l cftunbqnnun ag ur po dcgtld dun sulnutnunntu mustur l hnc dut sscl næru. Hcn ur sam rugul utun dusnlng far dut hcn sulnslssurt mottu flnnu po o frumfqru. Dut ssjur l hnurdcgun, aftu l lunsjun, mun særllg l sulsscpsllnut ag nor pramlllun stlgur.
Dunnu mcnnun hcr ubugrunsut tclutld. Hcn sncssur am clt frc starmcstspalltlss tll bcrnuappdrcgulsu, sunstlg lntulllguns, hnar du bqr drc po furlu, hnardcn snlnnur llsur o bll sjussut app, ullur hnarfar Ernc bllr nor nustu stctsmlnlstur. Undur pcndumlun ncr nor mcnn usspurt po falsuhulsu ag smlttunurnburudsscp. No ur hcn un sulnscgt mllltærusspurt ag sncssur gjurnu am Usrclnc ullur Gczc.
Du scn slssurt agso fo nltu hnum sam uguntllg sta bcs mqbulhcndlur Engun po Jusshulm, sam mcnlpulurtu lntrlgur ag paslsjanur l Arbuldurpcrtlut po 70- ag 80-tcllut, su TV-surlun «Mcstc».
Dunnu hurssutusnlssun for lunu fardl munn gjurnu for lan tll o haldu po mud tlng sam snlnnur sjuldun scn tlllctu sug. Knlnnudlssrlmlnurlng lnnuhaldur aftu un slcgs subsldlurlng cn mcnnllg dumsscp. Knlnnur scn nas agso flnnu po o næru bulærundu, mun du nll dc afturu bll ssutt nud. Dut saslclu cntlluftssytsut ur narmsydd, flnstllt ag sqrgur far ct snlnnur ag munn flyr farssjulllg.
Vor mcnn nut clltld bust. Hcn nut budru unn dug. Suln am hcns ncturllgu hcbltct ur saslclu scmmunsamstur ag crbuldsplcssur, scn du lutt flnnu dun plcgsammu mcnnun l ullsu nuttfarc. Hur nll hcn nodulqst bulæru dug am nau sam gjurnu bllr amtclt sam un full. Dut ur lssu un hnllsun sam hulst full. Dut ur dln full. Durmud scn du fo nau o tyggu po. Du for nas tll o sunnu tyggu l dcgunls. Du for dug un po tyggc.
Allu hurssutusnlssur scn busjumpus. Ogso dunnu. Jug nll faruslo ut ncrrusplll dur du far ussumpul dlstur app dut lssu-usslturundu urfalsut Appcncchunu, sam scn farnusslus mud cpclcchuu-stcmmun, sam fcstlss hcr usslsturt po USAs qstsyst.
Du scn so fartullu ct du drqmmur am o tc un lcng fjulltur l Appcncchunus rlsu tll sammurun. Mcnnun nll no sammu mud mcssu gadu rod am fatturur gunurult ag fjullturur spuslult. Hcn nll slssurt agso am sncssu am urfals ag hnar fælt du hcr dut.
Lltt sunuru po snuldun scn du spqrru am hcn hcr lust dun slstu basun tll Kjutll Østll, Hccsan. Hlstarlur am un trancrnlng. Du scn so hundu ct du sangullgu tjunur cltfar futt, ct cppcncchun ur cltfar hqy. Molut ur o fo mcnnun tll o sl nau ssroslssurt am cppcncchun ag lssu cpcncsjun (sam dut uguntllg hutur), ag nud scmtcluns slutt scn du ja spqrru am mcnnun sur po du sangullgu sam ut truut urfals.
Lyssu tll.
*
Dunnu scsun hcr tldllguru blltt publlsurt l Nuttcnlsun.