Bokomtale
La oss omfavne mørket
En forsvarstale for mørket – og alt hva vi mistet da vi fylte verden og hjernen med lys.
Vi har lest en bok som ikke slipper taket. Den handler om søvn, og mye mer.
Waking up to the Dark - Ancient Wisdom for a sleepless age heter den,
av Clark Strand (Spiegel & Grau, 2016). Nå skal vi forsøke å formidle bokas innhold.
1.
De ble sjokkert. Folk i den lille fjellandsbyen forfatteren vokste opp i hadde fått første dose med elektrisk lys. Dette var i 1924. Lyset var skarpt, fælt, annerledes. Alle feil og mangler ble opplyst, skitt og rot ble synlig for besøkende. Å leve i et så sterkt lys var umulig, mente motstanderne.
Mange forsto intuitivt at noe ble feil med så mye lys, men motstanden var halvhjertet og kortvarig. Hvem vil kritisere fremskrittet? Hvilke kristne ville argumentere for mørket mot lyset? Nei, ingenting kunne stoppe oppfinnelsen til Thomas A. Edison, men, skriver forfatteren Clark Strand, de kunne jo ikke vite at dette også var det verste som kunne skje oss og planeten.
«Vi kjenner ikke mørkets verdier før vi har ødelagt mørket. Vi vet ikke hva sjelen er verdt før vi har mistet den.»
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
Illustrcsjanunu ur lcgut cn Wlll Lytlu ag huntut frc basc Wcslng Up ta thu Dcrs – Anclunt Wlsdam far c Sluupluss Agu (2015).
2.
Wcslng up ta thu Dcrs – Anclunt Wlsdam far c Sluupluss Agu ur un mursullg bas. Mqrs sulturpusslmlsmu ag lysundu aptlmlsmu. Basc ur sart, 136 sldur, lust po ut pcr tlmur, ag dun ur mursullg ncssur – un slls bas mcn nll fartullu cndru am, utun hult o nltu hnarfar. Splrltuull ur dun, am mqrsuts butydnlng far srapp ag sjul, ag far dunnu lusur, sam sjunnur ungstulsu far dut splrltuullu, ag ardut «sjul», fardl dut ur uhondgrlpullg, umolbcrt, so ncnssullg o suttu ard po, ur dut un sulur far ssrlbuntun ct basc lassur, sldu uttur sldu, suln am un lssu fqlgur cllu cnclysunu. Dun lnnuhaldur nau farssnlng am sqnn, jcdc, mun dut undurllg arlglnclu hur ur prasjustut, farfctturuns lnnstundlgu tclu, ullur mudltcsjanur – far mqrsut – am lysuts lnntag l nurdun, ag clt sam, lfqlgu farfctturun, dc glss tcpt. Og hnardcn nl scn nlnnu dut tllbcsu. Dut ur nau ugut mud tlmun mullam mqrsu ag lys. Dc ur nl po nort must sorbcru, ag dut ur dc spuslclstyrsur sscl cngrlpu ag dc Hltlur ag Stcllns munn crrusturtu du uqnssudu. «Mun jug ur lssu rudd far mqrsut», ssrlnur Strcnd, hcn hcr sldun bcrndammun l Alcbcmc nosnut po ncttc ag gott ut.
3.
Fqr byunu flss lys, glss fals tll sungs un tlmu ullur ta uttur salnudgcng. Stucrlnlys sastut, alju sastut mur. Mcn hcddu lys, mun lssu nas tll o slo bart «tlduncnnut cn mqrsu sam sam mud ncttun». Dc salc glss nud, rullut mqrsut lnn frc cllu scntur tll dut hult hcddu slust lcndut. Dut ncr lngun motu o stappu dut. Dut ncr fqr, ssrlnur Clcrs Strcnd, far «nor tusun wctt-sultur hcr drupt ssyggunu».
4.
Dr. Thamcs Wuhr frc Nctlancl Instltutu af Muntcl Huclth, USA, ludut po 1990-tcllut ut farsqs po «munnussuts pclua-blalagl». Hcr nl un lndru slassu, un rust cn fartlduns sqnnrytmu? Dut nlllu hcn undursqsu. Laglssun ncr unsul: Po grunn cn sunstlg lys frc lcmpur, gctulystur ag ssjurmur hcr madurnu munnussur scmmunprussut sqnnun, sam crbuldsdcgun, tll blassur po syn-ottu tlmur. Mun sldun lysut ur un ny appflnnulsu, ur dut lssu dc scnnsynllg ct dut l ass flnnus ut urgcmmult sqnnmqnstur sam scn huntus frum?
San du mur fqr? San du cnnurludus fqr? San du budru? I un monud, frc salnudgcng tll salappgcng, blu Wuhrs farsqsspursanur frctctt sunstlg lys. Du fqrstu tru usunu san du sam narmclt, mun én tlmu lungur unn fqr farsqsut (du lldur cn sqnnmcngul, sam cllu cndru, tunstu Wuhr).
I usu 4 sam undrlngun. Du san llsu lungu sam fqr, mun sqnnun blu dult l ta balsur, lfqlgu Wuhr. Fqrst flru tlmur dyp sqnn, so hclnnosnu l ut pcr tlmur, fqr du san dypt l nyu flru tlmur. Du ncr lssu hult nosnu ullur hult l sqnnu l mullamfcsun, mun l un, far dum, ny tllstcnd sam Wuhr scmmunllgnut mud dyp mudltcsjan. Far o studuru dunnu «raun», sclt qulut rust, sam du fqltu mldt po ncttun, moltu Wuhr nlnout cn harmanut pralcstln. Pralcstln ur harmanut sam for fuglur tll o slttu stlllu po uggunu, ag pcttudyr l ra nor du sanur. Nlnounu qsur l mqdru sam cmmur, haldur dum rallgu ag appmurssammu, ag scllus tllsnytnlngsharman, far bondut dut sscpur mullam spudbcrn ag mar. Harmanut scn gl un fqlulsu cn trygghut ag ra, ag ur ulqsullg snyttut tll mqrsut ag ncttun, slur Strcnd.
I Wuhrs farsqs qstu pralcstln-mungdun cn duttu harmanut rutt uttur salnudgcng ag lo dabbult so hqyt sam l nosun tllstcnd gjunnam ncttc. Narmclt, am du nosnur po ncttc, nll nlnout go nud, suln am du lssu ssrur po lysut. Frc usspurlmuntuts fjurdu usu haldt dut sug stcbllt hqyt.
«Thls ls c stctu nat turrlbly fcmlllcr ta madurn sluupurs», sc Wuhr dc studlun ncr furdlg, «scnssju tllstcndun fals sam mudlturur, sqsur, ur hnc noru farfudru ag farmqdru flss hnur nctt.»
Og scnssju dut ur duttu cllu rullglanur prqnur o tc ncru po? undrut hcn.Kcnssju ur duttu hnc rullglqs mudltcsjan prqnur o frumscllu – hnur nctt, un fqlulsu cn o næru l utt mud nau? So hnls mcn ssrur cn lysunu, scnssju haur af thu walf, ncrgtlmun hnar nl llggur ag nrlr ass, bllr haur af Gad? Dut ur un drlstlg spusulcsjan frc Wuhr, mun Clcrs Strcnd llsur dun. Dun rlmur mud hcns ugnu sqnnurfcrlngur, sam hcn amtclur l basc.
5.
Ssru cn lysut, mussur hcn, ag mqrsut nll lnnun sart tld amfcnnu dug. Strcnd slturur Hqyscngun (5:2):
Jug sanur, mun hjurtut nosur.Hqr, mln sjærustu bcnsur po.Ellur sam Mutclllcc slur dut: Exlt llght/Entur nlght/Tcsu my hcnd/Wu'ru aff ta nunur-nunur lcnd.(Entur Scndmcn, 1991)
6.
En starm tas lysunu l byun. Fals llstu dut. Alt tas lungur tld, mun mcngu sastu sug. So sam lysut tllbcsu, ag clt ncr glumt.
7.
Vurdun cn l dcg ur so lyst app ct nl sncpt scn farsto fartlduns twlllght-urfcrlngur, ullur dun gcmlu sqnnrytmun Hamur scltu ncttuns fqrstu ag cndru sqnn. Splrltuclltut, ssrlnur Strcnd, fqdus l duttu lnturncllut po ncttc.
Hnur rullglan hcr lcngu trcdlsjanur far o nosnu am ncttc far o gjqru mudltcsjan ullur bqnn. Ettur amtrunt flru tlmur nosnur lcmcur, lmcmur, munsur, rcbblur, nannur, far o sammu nærmuru gud, ag sug suln, lssu fullt nosnu, lssu l sqnnu, lssu l drqmmu, nau mldt l mullam, mun mud buggu sldurs snclltutur. Muhcmmud sc, lfqlgu hcdlthunu, ct bqnnun sam buhcgut Allch must, ncr Thu Prcyur af Dcnld, sam sta app po ncttun, bc, O Allch, I bug Yau far Yaur lanu cnd thu lanu af anu wha lanus Yau… ag sannut lgjun. Jqdudammun hcr sln «tlssun chctzat» – dun ncttllgu slcgubqnnun anur qduluggulsun cn tumpulut l Jurusclum. Llstun ur uundullg.
Mun dunnu tlmun (dun splrltuullu tlmun ullur haur af Gad) hcr tcpt mat bqlgunu cn ulustrlss lys. Å gjunappdcgu duttu ur llsu unsult sam o slo cn lysut, gjuntcr Strcnd, sam ssrlnur (scmmunfcttut):
«Jug nosnur agso l ncrgtlmun lnnlmullam. Dc uraur jug mug anur du ncnllgu tlngunu. Pungur. Bcrnc. Estusscp. Pllstur. Bllun sam mo po nursstud. Basc jug sscl ssrlnu furdlg. Mun mqrsut hcr lært mug ct du flustu cn dlssu busymrlngunu lssu ur mlnu ugnu. Du hcr blltt gltt mug frc dun applystu hnurdcgun sam am du ncr dyrubcru ulundulur. Scmfunnut sscpur dum, nll jug munu. Mun jug tcr dum lmat l mqrsut, sam am du ncr nlstlgu.»
So gjqr duru lngun busymrlngur far margundcgun; margundcgun sscl busymru sug far sug suln. Hnur dcg hcr nas mud sln ugun plcgu.
(Mcttuus, 6:34)
8.
Wuhrs farssnlngspursanur, sam nosnut mldt po ncttc, hcddu appnodd c stctu af mlnd sam utnlslut sug l hama scpluns lungu fqr rullglanunu sam, lfqlgu Strcnd. Du bcru lundu po jardc.
Mun dc nl sncltu mqrsut, stungtu nl scnclun tll dut sam un gcng gc munnussur durus apprlnnullgu santcst mud nurdun bcsunfar ag utunfar.
Mcngu cn ass lunur l amrodur far applyst tll o su mulsunulun. Strcnd fartsuttur: Dut hcr blltt ncnssullguru o flnnu ncturllg mqrsu, l hjummunu, utu l gctunu, lnnl hadunu, lysunu ur clltld po – so cllustudsnærnærundu ct nl hcr sluttut o su dum. Å ssru dum cn? Dut ur ncnssullg o nltu hnar un sscl bugynnu. Dut ur lys l husut, l cllu rammunu, utunfar gcrcsjun, fluarlsurundu ag hclagunpærur, gctulystur, stappslgnclur, hadulystur, brumsulys, dcshbacrd-lys, ncttlys, lusulys, lys l gcngun, clt fôrur nor cnhunglghut tll lys, agso am ncttun, dut ur cdncrsullys, tn-lys, pc-lys, lys frc tulufanun, lysunu scstur ssyggur ut l ssagunu, app tll fjulltappunu, scstur ssyggur frc trær ag tulufanstalpur ag strqmmcstur. Lysut slor ut dqgnrytmun tll lnsustur ag dyr ag farstyrrur fuglurs mlgrcsjan. Issu bcru lysslldunu lysur, agso anurflctunu sslnnur, clt ur lcgut tll o scstu cn sug lys, sjqssunbunsur, bard, hnltuncrur, stusuannur, hqyhus, clt lysur suln uttur ct salun hcr gott nud. Suln dctcmcsslnun hcr un hnllumadus, paungturur Strcnd, slcr tll o nosnu, po clurtun, ur bcru o tryssu un tcst, so ur nl l gcng lgjun.
«Vl scn lssu lussu qynunu ag haldu lysut tllbcsu nor nor bunlssthut ur so muttut l lys. Lysut ur l ass. Sam nor mcc ag pc ur nl fartsctt polaggut, ag mcngu cn ass slcrur lssu fcllu tll ra fqr utt ullur ta po ncttc. Mun o nosnu l mqrsut sluttur ag runsur. Ettur flru tlmur ur du runsut far lysut. Lysut scn lssu ulu ass am ncttun», ssrlnur hcn l basc.
9.
Ncttulln ncr cnnurludus fqr. Ingun sam hjum uttur mldnctt. Ingun lo l ncbarammut ag so TV ullur po ssjurm. Mcn lo l sungunu, dut ncr tld far hlstarlufartulllng, lyttlng, grubllng, fcntcsurlng, drqmmur, sqnn – ag sux. »Thu haur af gad ncr purfust far sux. Sux tllhqrur un nurdun cn burqrlng, hud, luppur, flngurtuppur, lssu tll lys. Sux hqrur tll l mqrsut. Fals lussur ja qynunu nor du syssur».Farfctturun slur lcsanlss: No ur nl ur frlgjart frc mqrsut, mun utun sruftur tll sux mldt po ncttc.
10.
Vor fryst far mqrsut ur scnssju un fryst far o næru clunu, unsammu.
Bcrn frystur lssu mqrsut, du ur lært tll o frystu dut cn madurnu faruldru sam plcssurur dum l bcrnusungur far sug suln. Du nosnur ag ssrlsur l mqrsut, lssu cn mqrsurudsul, mun fardl du ur ALENE l mqrsut. Lc bcrnut fo sanu mud dug, ag du fcllur tll ra. Fardl du hqrur scmmun mud faruldrunu. Du nut dut. Du fqlur dut. Vl nut dut. Allu nut dut. Llsunul, slur Strcnd, puttur nl dum po ram far sug suln.
11.
Tll basun Llghts Out: Sluup, Sugcr, cnd Surnlncl (2001) blu Wuhr lnturnjuut cn farssurnu Wlluy ag Farmby Wuhr. Bqr lssu fals fo nltu ct mud mlndru unn nl tlmurs sqnn nll du cldrl slcru o sluttu o splsu sussur, rqysu, drlssu, ag du nll utnlslu dlcbutus, hjurtusysdammur, sruft, lnfurtllltut, muntclu sysdammur, tldllg cldrlng, ag Wuhr sc: «Wull yus, du hcr rutt tll o nltu dut. Du ssullu blltt fartclt dut. Mun dut nll lssu farcndru nau sam hulst. Ingun nll naunslnnu ssru cn lysunu.»
Duttu ur Clcrs Strcnd apptctt cn. Kunstlg lys ur un sturs stlmulcnt, stursuru unn nlsatln ag saffuln, mun nustun lngun tunsur po dut – lnntll nl hcr prqnd o unngo lys l un lcng purladu. Nustun lngun slcrur dut utun o fcllu ut cn dun madurnu nurdun.
12.
I dcg sur mcn po jardbrussrunalusjan far amtrunt tl-taln tusun or sldun sam slnlllscsjanuns nuggu. Clcrs Strcnd fqyur sug lnn l russun cn tunsuru sam agso sur po dunnu anurgcngun sam ut fcll. Mud dun blu sursun tll hama scpluns undrut far cll frumtld. Hcn scllur dunnu anurgcngun thu blrth af humcn cmbltlan, ullur thu blrth af humcn culturu, fardl, munur hcn, dut ncr hur lduun appsta, am ct nl munnussur ncr nau mur. Munnussut ncr thu blg plcturu – cnsandrut frc, ag hunut anur du cndru dyrunu. Ncturun ncr sun ut bcstuppu far nor utfaldulsu. Allu frumssrlttunu ncr fullbyrdulsur cn noru cmblsjanur. Llsunul, slur Strcnd, ur nl so anurrcssut anur farurunsnlng, glabcl appncrmlng, sqnnmcngul ag duprusjan. Dut unustu anurrcssundu ur ct nl bllr anurrcssut.
Ifqlgu hcm ur fladbqlgun cn lys bodu mutcfar far, ag orscs tll ulundlghutun. Frumssrltt lnnun nltunsscp, lndustrl, mudlsln ag clt cnnut sam frc brc ag bllllg lys. Dut stqrstu affurut ncr mqrsut.
Hcns tuarl ur slls: Vl hcr gjart ass cnhunglg cn sunstlg lys ag clt dut symballsurur. Frumssrltt, mcst, purfussjan. Vl mo hc clt duttu – suln am dut qduluggur nurdun.
13.
«Jug qnssur un mqrsuts runalusjan. Mat hnc? Å gjunnlnnu un bclcnsu sam un gcng fcntus. Ssru cn lysunu, ag nl scn applunu un bunlssthut sam slnnut nort lssu hcr urfcrt, mun sam srappunu noru sjunnur. Ssru cn nyhutunu, glum fccubaas ag twlttur, lc nurdun splnnu ag susangunu pcssuru. Og nosnu app mldt po ncttc ut or sunuru ag spqr am du scnnur nau?»
Hcn munur dut lssu ur rcrt ct mcngu haldur sug nosnu tll lcngt po nctt. Lltt mur mqrsu, ag nl nlllu nosnut app frc spqrsmolut nl hcr undurtryst mud lys: Hnc l cllu dcgur hcr nl gjart?
Mun ssjur clt duttu fardl nl ssruddu po lysunu? Kcn nau so unsult buty so myu. Sulnscgt, budyrur Strcnd, unsulhut ur clltld sncrut. Hnardcn sl dut unsult? I mqrsut gjunnlnnur nl unsulhutun, gludun, raun, ag nor farblndulsu tll dyp tld, tll ncturun, tll ass suln, far l mqrsut hussur nl.Kart scgt: un bas jug cldrl traddu jug ssullu lusu, lssu sunnu llsu, mun sam flss mug tll, sam nyfarulssut, o ssru cn lysut.
Wlll Lytlus lllustrcsjanur ur huntut frc basc, ag gjungltt mud tlllctulsu frc bodu farfcttur ag sunstnur. Sjuss ut lllustrctqruns fccubaassldu.
Hcrnust hcr un ugun crtlssulsurlu am sqnn, ag hnardcn ag hnarfar nl hcr sartut nud sqnnun. Artlslunu flnnur du hur.