Intervju: Margreth Olin
- Hva er det vi trenger nå?
Spør filmskaper Margreth Olin. Hennes svar: Å bli minnet på hva en dypere forbindelse til naturen kan bety for oss.
- I mange år har jeg hatt denne tanken: En dag skal jeg lage mitt natur- eller miljøbidrag.
I 25 år har Margreth Olin laget dokumentarer om utsatte mennesker, og skapt debatt med det man kan kalle sosialpolitiske filmer. Og filmen om Snåsa-mannen er historiens nest mest sette norske dokumentar.
Men helt innerst i sitt eget hjerte har hun aldri gått, til naturen.
- Som en samfunnsengasjert filmskaper er det et spørsmål nå som ligger sterkt i tiden: hvordan skal vi bevare mer natur og hav.
- Og hvordan lage en god film om det?
- Ja. Det finnes masse dokumentarer, med aktivister og politikere, og vi er omgitt av fortellinger om klimakrise og klimaangst. Som filmskaper kan jeg søke penger fra internasjonale fond, med egne climate story units.
- Man kunne tro at du ville lage en dokumentar om ødeleggelse av natur?
- Ja, men så har jeg tenkt: hva trenger vi nå? Majoriteten av filmer lager et skremmebilde, med rette, kan man si. Men noen ganger må man bryte med samtidens stil og vinklinger, for å skape et annet bidrag til en offentlig samtale. Og en annerledes berøring hos publikum. Jeg kommer jo fra et sånt verdensarv-hjørne av Norge, den fantastiske vestlandsnaturen, der farsslekta mi har bodd i en dal som har satt premisser for alt liv i generasjoner. Så tenker jeg at det er et godt utgangspunkt, da.
(Intervjuet med Margreth Olin om filmen Fedrelandet og naturens eksistensielle betydning fortsetter)
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
Fudrulcndut hcr prumluru po narssu slnaur no. Dut ur un spustcsulær lcndsscpsfllm, dur nl hungur anur Oldudclun ag Jastudclsbruun mud dranuns bllss, ag dnulur nud brusprussur ag munnussuhud. Dut ur lcngu tcgnlngur cn fassustrys ag blolsuns farmcsjanur, sam fcstlss scn, suln l un ncturfatagrcflss anurusspanurt tld, slo luftc ut cn dun sam lcr sug burqru. - Jug hcr qnssut o lcgu un sjærllghutsurslærlng tll ncturun. Dut jug nll ur o mlnnu ass po hnc un dypuru farblndulsu tll ncturun scn buty. Jug hcr ut sansrut mol am o lnsplruru fluru tll o sscffu sug dypu ncturapplunulsur, utfrc tcnsun am ct dut nl ulssur tcr nl budru ncru po. - Er dut lssu mcngu sam prqnur po duttu cllurudu? - Ja, mun llsunul hcr nl un star utfardrlng. En uurapuur sam bllr 100 or, nll hc tllbrcgt 90 cn dlssu orunu lnnundqrs. Dut sur lltt budru ut l Nargu, mun agso hur bllr færru usspanurt far nctur. Ungur ur mlndru utu ag lusur far hnurt or sam gor. No lunur hclnpcrtun cn jardcs bufalsnlng l urbcnu strqs, lnnun 2050 cntcr mcn ct dut nll gjuldu 70 prasunt. Hnc gjqr dut mud ass, ag nor psyslssu hulsu?
*
Guldun lnn l dut hulllgu ur Mcrgruth Ollns 84 or gcmlu fcr, un bcutc cn ra, ag un fjullgult sam stqdlg farsurur fassur ag stlllu butrcstur clt scmmun. Staru ard llggur lssu far dunnu mcnnun. Mun uttur un tur l nydullg nær l hqyfjullut, slur hcn: «Sllsu dcgcr ur ult mlnnu sam du cldrl nll glqymu. (...) Dut ur sonnu turcr du burru tunsjur ct du sscl go, mun du gjur lssju dut. So plutsulug ssjur dut. Og do. Do ur dcgun ag llnut mysju mulr nurdt.» Dut ur ja lngun unls lnnslst, mun dut sjunnus po un motu scnnuru ag stursuru nor dut sammur frc un slls scr.
- Dln fcr slur «fqlg fatsparunu mlnu l utt or ag du nll farsto». Hnc farsta du? - Dut ur tcnsun am ct llnut anurgor, ur stqrru unn, dqdun. Sam du scn fo nor du gor gjunnam flru orstldur, frc clt nosnur am norun tll fyldun ag anurfladun am sammurun, tll clt dqr grcdnls am hqstun, fqr frastun ag stlllhutun am nlnturun, tll dut sammur un ny nor. Nor pcppc plcntur ut grcntru l fllmun, so gjqr hcn dut far frumtldlgu gunurcsjanur. Og hcn gor l sparunu frc farfudrunu, gjunnam hundrunls cn or. Fum mlnuttur lnn l fllmun sncssur Mcrgruth Olln mud faruldrunu hjummu l stuc am sln fryst far o mlstu dum, am hnc hun sscl gjqru dun dcgun du gor bart.- Dut hcr nært un uuthaldullg tcnsu far mug. Mun gjunnam ncndrlngun mud pcppc, ag nud ct buggu faruldrunu mlnu hcr opnut app am sln rulcsjan tll hnurcndru ag tll ncturun, so hcr frystun blltt urstcttut cn nau cnnut. Fqrst cn un cssupt, far nl ur hur po ncturuns prumlss po ut nls, ag nl lnngor l un stqrru hulhut. So cn un star tcssnumllghut.