Karthistorie
Havmonstrenes glanstid
Før trodde vi på havmonstre. De var en så naturlig del av vår verden at vi tegnet dem inn i kartene våre.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre3_871_533_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=b8c2506a357f4e4586e4951a5034a9a0 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre3_871_533_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=1369873f3daf961921b94b7cbdcd2721 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre3_871_533_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=8d2bbf614d88e74a6303e3ae66497806 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre3_871_533_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=ecd51fda76153910f942592f3b6a46dd 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre3_871_533_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=cda932e61212f13a77205cf772456755 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre3_871_533_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=3639986d49ebf00074b01afb918ab690 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre3_871_533_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=ba672b719558f0711fb5d9ffd94e3dd4 1800w)
"I Ansigtet saae den ret menneskelig ud paa Mund og Øyen, dog med en ad og nedtrykt Næse, paa hvilken Næseborene vare det kiendeligste. Brystet var ikke meget Adskilt fra Hoved-Støkket. Armene sadde ligesom heftede til Siderne ved et tyndt Skind, der kunde udstrekkes, og Hænderne vare næsten til Anseende som Labberne paa en Sælhund."
Fra Erik Pontoppidans Det første Forsøg paa Norges Naturlige Historie, København, 1753.
Duggdrikkerne
Langt nord på norskekysten finnes det en uhyrlig farlig fisk på størrelse med en elefant, forteller Olaus Magnus. Den kalles Morsus eller Rosmarus. Hvis den får se et menneske på stranden, går den straks til angrep og river sitt bytte i stykker med tennene. Deretter trekker den seg tilbake til havet, der den ikke kan overvinnes. Den har lodden kropp og hårete, okseaktig hode.
Dette uhyrets ene svakhet er dets begeistring for dugg. Om morgenen klatrer det oppover klippene ovenfor stranden for å beite på toppene når gresset er dekket av søtt vann. Når uhyret er mett og utørst, velter det seg utfor klippene igjen for å komme seg i sikkerhet i sitt rette element. Det klatrer ved hjelp av tennene, men det er disse, dyrets farligste våpen og viktigste redskap, som viser seg å bli dets svake punkt. Ruset av duggen sovner det på vei ned og blir hengende i fjellsprekker etter tennene. Da er de norske fiskerne der med sine skarpe kniver, de løsner dyrets hud fra spekket med et snitt over haleroten og fester det løse hudstykket med tau i klipper eller trær. Deretter kaster de stein mot hodet til dyret, som våkner og kaster seg baklengs utover for å komme ned – og flår seg selv i fallet.
Først i det påfølgende kapitlet, som handler om elfenbeinshandel, blir det klart at dyret er en hvalross. Men Olaus’ bilde av hvalrossen – som var hentet fra et kart han hadde gitt ut i 1539 – vakte skepsis allerede i samtiden. Den store naturhistorikeren Conrad Gesner pekte på et opplagt problem. Hvis hvalrossens tenner satt slik, i underkjeven, kunne den verken klatre i klipper med dem eller bli hengende fast. De måtte vende nedover, slik de gjorde på en tegning av den tyske kunstneren Albrecht Dürer. Slik ble det da også. Da Olaus’ bok kom i tysk oversettelse i 1567, var illustrasjonen endret og tennene pekte nedover.
Kjernen i fortellingen om hvalrossen er altså moralsk. Den falt som offer for sine egne karakterbrister: den overdrevne troen på egen styrke og det tøylesløse begjæret etter dugg. Men for at historien skulle henge sammen, måtte tannstillingen tilpasses moralen.
Ettertiden har vært blandet i sin vurdering av Olaus’ hvalrosshistorie. Den lærde Peder Claussøn Friis’ verk Om Diur, Fiske, Fugle oc Trær udi Norrig, antakelig ferdig skrevet i 1599, er riktignok sterkt inspirert av Olaus, men når det kommer til hvalrossen, mener Peder at Olaus har sviktet i kildekritikken, for «det er altsammen falsch oc urettelig berett for hannom». Den mer velvillige Erik Pontoppidan nøyer seg med å opplyse om at hvalrossen «sies» å sove hengende etter tennene. Det mest overraskende utslaget av parallellen Olaus bringer videre, er at det på noen ganske få kart står en ensom elefant som skuer vemodig mot sør fra Finnmarkskysten, etterlatt i dette nordlige området av kartografer som leste sammenlikningen med hvalrossen enda mer bokstavelig enn Olaus.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre2_904_606_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=f8df1a5e2f2e5071be056d3f82246f32 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre2_904_606_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=be59a5fca74d69c674aa5ec166a92196 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre2_904_606_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=eb2a54d8d7a8fa855d49210afbab0cc5 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre2_904_606_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=22ff909abdb497990e1603a046253f92 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre2_904_606_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=f56ae8edb55c5bd2fd50a745448fd615 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre2_904_606_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=a326a066f5d1eeaa12cdf2f3c07e3b84 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre2_904_606_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=4ae152fa15f63c6b9bcec367a08d3daf 1800w)
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre4_961_610_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=2e1557597cd92f9da18fb19f8e0b1863 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre4_961_610_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=370a5364d6af4695a110e7d0b38dfdff 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre4_961_610_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=97a8b339a66a195228ae153cfd0c576e 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre4_961_610_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=139e45e41a53a1493a11ef33c3fc5695 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre4_961_610_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=59cc2ad6c269466f5eafcc249a3d8dcd 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre4_961_610_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=e31d3d2ffdc8331d4ed60f618db351a1 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre4_961_610_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=feabcdb6da1546c93dc3a95429a90867 1800w)
Menneskeartens egenkjærlighet
Skapninger som dels er mennesker, dels sjødyr, er kan- skje de mest seiglivede av alle havuhyrer. De er med på kart helt tilbake til middelalderen, de er til stede i gresk mytologi – og de har forblitt levende i populærkulturen, i eventyr og film. Avbildningen her er da også den eldste i denne boken. Den kommer fra et stort og forunderlig verk, Hortus sanitatis, «Sunnhetens hage», et oppslagsverk om alt som finnes i naturen, og hva det kan brukes til. Nasjonalbibliotekets eksemplar er fra 1491.
I kapitlet om fisk finnes dette bildet, som viser to ganske forskjellige havmenn, den ene apeaktig, den andre med utvetydig menneskelige trekk, utstyrt med et hodeplagg som later til å passe best for en som holder hodet over vann.
Bildet anskueliggjør det tilsynelatende opplagte dilemmaet ved havmenneskene: Er de dyr eller mennesker? Historisk sett har det vært uvanlig å beskjeftige seg med dette spørsmålet, akkurat som det har vært underlig i det hele tatt å være opptatt av dem. Til tross for deres kulturelle tiltrekningskraft har de i overraskende liten grad interessert de som var opptatt av å forstå naturen: Verken Olaus Magnus eller Conrad Gesner brydde seg med dem. Når folk fikk fisk som liknet på mennesker – særlig på geistlige, som på engelsk fremdeles er språklig knyttet til breiflabb, monk fish – ble det nok gjerne tatt som et religiøst omen, men fisken ble sjelden ansett som et monster med særlige egenskaper utover utseendet.
Den som fortsetter å interessere seg for havmenneskene, er Erik Pontoppidan, som også her går til verks som opplysningsmann, med vitenskapens kalde blikk mot menneskets forrang. Det er mange som har sett havmennesker opp gjennom årene og festet seg ved dem, sier han, som om de skulle være annerledes og mer verdifulle enn andre dyr. Men det er ikke noe underlig i seg selv at det finnes dyr i havet som likner mennesker: det finnes jo havhester, havkuer, havulver, selhunder og så videre. Vi ser analogier til landdyr blant havdyrene – så hvorfor ikke til mennesker? De er likevel bare dyr. Tror vi noe annet, skyldes det menneskeartens egenkjærlighet. Heller ikke bør vi glemme alle de menneskeliknende dyreartene vi allerede kjenner på land, som bavianer og buskmenn, sier Pontoppidan. De er bare dyr.
Likevel finner han havmenneskene verdt å feste seg ved og nevner en rekke mer eller mindre pålitelige observasjoner. Blant annet forteller han om Peter Angel, sogneprest i Vanylven på Sunnmøre. Pontoppidan har snakket med ham selv, ganske nylig. Angel fortalte da at han hadde sett en død havmann på en odde ved Alstahaug.
Underdeelen som en Fisk, hvis Spore eller Hale lignede Marsvinets [d.e. en nise, min anm.]. I Ansigtet saae den ret menneskelig ud paa Mund og Øyen, dog med en flad og nedtrykt Næse, paa hvilken Næseborene vare det kiendeligste. Brystet var ikke meget Adskilt fra Hoved-Støkket. Armene sadde ligesom heftede til Siderne ved et tyndt Skind, der kunde udstrekkes, og Hænderne vare næsten til Anseende som Labberne paa en Sælhund. Paa Ryggen var den saa feed, at man skar en Deel Spek deraf, hvilket ligesom Leveren gav god Tran.
Sløyet og brukt til tran, som en annen fisk, tross ansiktet og hendene. Det er ingen fortryllelse ved opplysningstidens kanskje siste møte med havmennesket, bare knivens og nysgjerrighetens kulde.
Tekst og bilder er publsiert med tillatelse fra Nasjonalbiblioteket. Forsideillustrasjonen er hentet Ortelius, Theatrum orbis terrarum fra 1570. Avfotografert av Are Flågan, Nasjonalbiblioteket.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre5_952_619_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=dfe9c16b20cd4d8d1f81d1d3b836a616 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre5_952_619_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=9da4b6583940893d3c84f3841bb312a4 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre5_952_619_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=a0df91c2ed13d99288ab5d7dc10c23d8 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre5_952_619_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=402983f6928f0b25a4bc37731e617fd4 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre5_952_619_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=fa822cfcbf0dcdf53d0cd4ea7999549e 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre5_952_619_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=2d15e8069429d986028baeaeba5226dd 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre5_952_619_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=cc2fbc4331536d10a2b55660bb5f2d3f 1800w)
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre6_963_539_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=7efc1a23a5fbb7b99b6c60631f8e2ae5 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre6_963_539_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=fd322608863a0da55e2c579c5f3c1a51 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre6_963_539_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=e70e36d2c80ccbc9903d0518ffaa0597 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre6_963_539_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=6c24e29d00adeab24e9410a91df45cdd 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre6_963_539_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=8a900606df384ae8a2a6dd12ea766532 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre6_963_539_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=2137a8a0f5886405ead039bdd6b4756a 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre6_963_539_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=57a6349e5d2bcfb145a622c1cbbcf181 1800w)
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre_collage_1600_809_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=b26f60ae1591480be2b4d7b35071d2d6 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre_collage_1600_809_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=979e7c8d423cc928f28b0d4d07728280 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre_collage_1600_809_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=1f5a3c3b98d278dfad39e07dc0cb818d 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre_collage_1600_809_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=e6793ce1dea0116435d77f3e34858471 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre_collage_1600_809_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=a7bef312bfc6d5cf8a2e23943d8149f8 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre_collage_1600_809_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=3f0ad3f2305786cbfe1e78c0cbea78f5 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Havmonstre_collage_1600_809_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=b4d036d3c0cf841a4808c94120d55d0b 1800w)