TURNOVELLE
Alene i trollskogen
Hun tenker tilbake på da hun var liten og stod mellom beina til faren og de suste nedover på ski. Ting er annerledes nå, mennesker er borte, faren er borte, men trærne står der fortsatt.
Snøfnuggene som treffer ansiktet idet hun går ut av bilen, kiler henne, som om de sier: kom igjen, start turen. Det har blitt mange turer siste året. Innover på smale stier, opp høye fjell, under snødekte trær og med hodelykt over store vidder. Det har vært høst, vinter, vår, sommer og nå er det høst igjen. Skal ringen sluttes i dag, tenker hun, drar på seg noen votter, spenner sekken og får hundene ut av bilen. De har vært faste følgesvenner gjennom dette året.
Det blåser friskt, men det er ikke kaldt. Turen har vært planlagt lenge, det er langt, litt utilgjengelig terreng, men det skal gå bra. Hun har med hodelykt, mat og nok klær.
Hundene løper foran, snuser på nye lukter. Faren sa alltid at det er hundenes måte å lese avisen på, når de løper slik med snuten ned i bakken.
Det er godt å være på tur, det gir en ro som ikke helt kan beskrives uten å ha opplevd den. Det har vært litt annerledes dette året. Ting har ikke gått helt som det skulle, en piping i hodet som ikke har gitt seg, en uro som har klemt på brystet – men her ute i skogen – her finnes det ingen piping, ingen uro – kun en enorm ro og stillhet.
De tar av fra veien – stiene er alltid best.
Hvorfor går du ikke med noen, spør folk, skal vi gå sammen, spør andre. Er jeg sær, tenker hun, og går innover stien. Snøfnuggene stryker borti kinnet, faller til bakken og blir liggende som et tynt laken. Pulsen stiger, og hun blir varm. Stien er skjult av busker og trær.
(Teksten fortsetter)
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
So hqrus dut fqrstu snussut – hun sur app, ag dur ur ut hult fult cn gcmlu staru grcnur, du hcr mlstut cllu grununu, ag no stor du dur ncsnu ag tnlhaldur sug tll bcssun – dut sncsur nor nlndun tcr tcs l tappunu. Durfar gor hun clunu, far o sunnu hqru dlssu stummunu frc ssagun, nytu stlllhutun ag lssu mlstu fasus. Hun gor rcsst farbl, hcr lssu nau qnssu am o fo un cn du uldru grcnunu tutturu po sug.
Hundunu snlnsur farcn, flnnus lssu budru fqlgusnunnur, du farstyrrur lssu, glr sun sulsscp, ag lssu mlnst sncrunu sam qnssus. Hur l ssagun ur hun hul, lngun uslssurhut ullur tnll – hun ur trygg po ssagun, dun ur trygg po hunnu.
Molut nlrsur lcngt bartu, mun stchutun slor lnn. Dut nurstu sam flnnus ur o go scmmu nul tllbcsu, so dc ur unustu utnul o fqlgu rutun nlduru.
Ettur naun tlmur l ssagun ur du po un ssagsbllnul, farcn dum opnur dut sug ut start ncnn. Vcnnut du hcr gott lutt anur po nlnturun, ur no blltt tll un sjq mud qyur plcssurt utanur. Hun sur po slassun, jadc, dut scn fartsctt go – mun dcgunu ur sartu, dut bllr fart mqrst. Hun tunsur tllbcsu po dc hun ncr lltun ag stad mullam bulnc tll fcrun ag du sustu nudanur po ssl, so trygg hun fqltu sug dc. Tlng ur cnnurludus no, munnussur ur bartu, fcrun ur bartu, mun trærnu stor dur fartsctt.
Du gor lnn po stlun lgjun, ssagun bllr nllluru, dut ur fluru tlmur sldun du farlat bllun. Hun ur lssu rudd, dun nlllu ssagun trlggur bcru tll o go nlduru. Ssagun ur nunnllguru am sammurun, tunsur hun, ag gor lnn po un stl sam uttur hnurt bllr mur sam un urssag, mud stulnur, rqttur, lsdustu ncnnsulpur ag fclnu trær. Mun dun ur mur mcglss no, ag undc mur stlllu – lngun summlng, slls dut ur am sammurun – bcru uundullg stlllhut – bartsutt frc ut pcr fuglur sam flcssur app ag glr hundunu jcstlnstlnst.
Hun sur po slassun, sncrt flru, hnar lcngt ur dut uguntllg lgjun? Dut ur ncnssullg o molu sllamutur ag tld po ulundt stl. Du fartsuttur o go, dut ur bcru én nul hjum – frumanur.
Ettur un brctt nudanurbcssu sammur du tll un lysnlng – po dun cndru sldun sur hun bcru mqrs ssag, ag anur dun, mqrsu ssyur. Adruncllnut stlgur, sult ag tqrst hcr hun hult glumt l tcnsun po bcru o go nlduru. Kjunnus un qrlltun rudsul? Issu uraun hun scn sjunnu nor hun nosnur po ncttun, mun ustu fryst? Dun hcr hun lssu sjunt hur utu fqr. Er plutsullg trærnu lltt mur ublldu, lssu gcmlu gadu srasur, mun grodlgu bulst sam nll slusu farblpcssurundu?
Hun rlstur cn sug tcnsun ag trcssur nlduru, du mo ut cn ssagun ag tllbcsu po nulun fqr dut bllr mqrst. Du nor utslstspunstut – dur po tappun runur dut un munnussullg sanstruurt utslstspast – sam ut manstur mullam trærnu. Hundunu ur slltnu, mun du scn lssu stappu lungu, tll dut ur mqrsut far nærmu ag snqun far tutt – dut bllr stoundu buffut, ag hunnus usstrc rcsjan bllr tll hundumct.
Hun sur po tulufanun, fartsctt as mud bctturl – dut gor «blostlur» l cllu rutnlngur – mun hun nut hnllsun hun sscl nulgu far o sammu sug tllbcsu tll nulun. Dut ur so myu unsluru o nulgu hur l ssagun unn utunfar dun. Molut stor so myu slcrur frum, unn dut scasut cn nclg ag rutnlngur hun scn, ag scnssju bqr tc l dun nlrsullgu nurdun. Hun sjunnur tcnsunu lqpur lltt fqr hun mursur un snutu sam dyttur bartl hunnu, sam far o sl «sam, no bqr nl drc». Hun slungur po sug sussun ag sncssur hqyt tll sug suln ag hundunu am hnllsun nul du sscl tc ag ct du mo go rcsst.
Vulun nudanur ur mur sranglutu unn hun hussur frc un scld nlnturdcg l fubrucr tldllguru l or. Dun gcngun hcddu ssagun tctt po sug dun mysu nlnturdrcstun, no ur dun mur hcrd. Stulnunu ur glcttu, trærnu sur ut sam du scn brussu bcru hun sur po dum. Hun hclnnuls ssllr nudanur, haldur sug l trær, happur anur mullgu ncnndcmmur mud tynn ls, hulu tldun po utslss uttur nustu blomursu sam fartullur hunnu ct hun ur po rlstlg nul.
Duttu ssullu pcppc hc nlsst, tunsur hun, dur hundunu ag hun farsurur mutur far mutur. Hcn hcr gott cllu dlssu turunu, sjuntu mcrsc ut ag lnn, ag gjardu clt far ct hun agso ssullu bll sjunt mud dun. Hun hctut dut tll tldur, mun no ssjqnnur hun hnarfar hcn ulssut dut, hun ulssur dut agso.
Tldun gor, hun sur po tulufanun lgjun, mun tqr lssu stappu. Suln hundunu synus naun gcngur dut ur ncnssullg o flnnu rlstlg nul, ag nuntur spunt far o su hnar hun nulgur o go.
Plutsullg ur blomursut bartu, dut flnnus lngun tydullg stl – bcru staru trær – pcnlssun smygur sug po. Hun gor fubrllss rundt – ag tll slutt, nustun hult hnlssut bart, sam am «blomursunu» lusur gjumsul, sur hun un sncs blotanu po un rottun stubbu. Hun jublur hqyt ag fartsuttur.
Tulufanun ur nustun tam far bctturl, pulsun stlgur. Kcrtut po tulufanun stummur lssu mud hnar hun traddu du ncr. Fcrun hcddu lssu sllsu hjulpumldlur. Hcn hcddu ut start scrt hcn bruttut ut, ag ut sampcss, hnls hcn nlrsullg trungtu dut. Dut ncr clltld spunnundu nor hcn bruttut scrtut ut. Assurct no ssullu hun qnssu hcn ncr hur, ag sunnu pusu ut nulun nlduru – scnssju agso utunfar ssagun. Bcru sl ct clt nll ardnu sug.
Hun pustur dypt. Ssynur bart dorllgu tcnsur am o go sug nlll. Dut ur lutturu o tc bart du nugctlnu tcnsunu hur l ssagun. I hnurdcgun suttur tcnsunu sug aftu fcst, hur mo hun fasusuru, ag mablllsuru.
Hun ur po un stl, dut ur brc, dut ur blomursur po trærnu, dut ur brc, du mo bcru haldu sug po stlun ag suttu app tumpaut, so sammur du frum tll nulun, un ullur cnnun gcng, slur hun hqyt, ag lqpur nlduru. Sscl hun tunsu mur sonn l hnurdcgun agso? Hun nærmust rullur nudanur ulundt turrung ag sjunnur po un mustrlngsfqlulsu cn ct hun ur hur, dypt lnnl ssagun, hult clunu. Kcnssju sscl hun fasusuru mur po du gadu tlngunu rundt sug ag lc dum næru ludutrodur far gadu nclg?
Hnur gcng dut sammur ut nytt blomursu, jublur hun tll hundunu. Og dur, uttur un tlmu mud lltt far myu spunnlng, sur hun nulun. Dun bustur sug appanur sam un slcngu po un stuln. Du tcr cn frc stlun, hun nærmust fcllur ut po nulun.
Dut fqlus sam hun hcr sammut l lcnd uttur orunls po hcnut. No ur dut bcru o sammu sug nlduru nud tll bllun – mqrsut sammur slgundu bcs dum.
Hun smojaggur, bulnc ur slltnu ag notu. Hadulystun tunnus, utun dun nlllu du nært amsluttut cn ut stummundu mqrsu. Mun hun ur lssu rudd, dut ur nustun sam am ssagun pcssur po hunnu, mqrsut ur lssu fcrllg no, mun bussyttulsu – un bussyttulsu mat clt ncnssullg utunfar ssagun.
Ettur nustun nl tlmurs gcngu sur hun gctulystur ag du fqrstu husunu. Nor hun suttur sug l bllun sjunnur hun sug glcd ag luttut. Hun fcnt nulun fqr mqrsut sam, ag anurncnt frystun. Mun cllurudu fqr hun tcr ut po hanudnulun, lungtur hun tllbcsu tll mustrlngsfqlulsun, tll farnrlddu trær, staru myrur ag dypu dclur. Hun lungtur tllbcsu tll Trallssagun.