Essay

Paul Kingsnorth: Maskinene kan ikke redde oss nå

Mennesket er en art som er for smart for sitt eget beste.

Take the only tree that’s left,
Stuff it up the hole in your culture.

- Leonard Cohen

Retreat to the desert, and fight.
– D.H. Lawrence

*

Det er med skaftet som med de andre delene av dette redskapet; det har et navn, og dermed sin egen karakter. Skaftet varierer i lengde, det kan i noen tilfeller være laget av brukeren selv, tilpasset hans eller hennes kroppsmål. Skaftet kalles orv, og det finnes flere varianter; langorv, stuttorv, låkorv, raggorv. På langorvet er det festet to håndtak, justert etter brukerens høyde. På enden av orvet er det et lite hull, en gummiert beskyttelse og en D-sjakkel med mutterbolt. Inn i denne lille anordningen sitter knivbladets tange.

I min samling av knivblader inngår flere gressblader av ulike slag – en Luxor, en Profisense, et østerriksk, nytt og elegant Conari Felice-blad som jeg ikke har prøvd ennå – man kan få dem mellom 60 og 85 cm lange.
Ingen av dem er til noen nytte, så klart, om de ikke holdes skarpe, virkelig skarpe. Skarpe nok til at du ville skjære deg og blø hvis du forsiktig lot fingeren gli over eggen. Du må ha med deg to bryner ut i enga og bruke dem regelmessig – hvert femte minutt eller så – for å holde eggen skarp.

1.
Jeg har nylig begynt å lese Theodore Kaczynskis samlede verker: Jeg er redd de kan forandre livet mitt. Noen bøker gjør det, fra tid til annen, og denne ser ut til å bli en av dem.
Ikke for at Kaczynski, en heftig, kompromissløs kritiker av det tekno-industrielle system, sier noe jeg ikke allerede har hørt. Jeg har hørt alt sammen før, mange ganger. Han innrømmer også selv at ingenting av det han sier er nytt. Men klarheten i hans argumenterer, hvordan han nekter å pakke dem inn; det er forfriskende. Jeg er visst kommet til et punkt i livet der jeg er åpen for å høre disse argumentene igjen. Jeg vet ikke riktig hvorfor.
Her er de fire premissene boken begynner med:

1. Teknologisk utvikling leder oss til uavvendelig katastrofe.
2. Den moderne sivilisasjons sammenbrudd er det eneste som kan hindre katastrofen.
3. Det politiske venstre er det teknologiske samfunnets førstelinjeforsvar mot revolusjon.
4. Det trengs en ny revolusjonær bevegelse dedikert til utryddelsen av det teknologiske samfunnet.

Kaczynskis prosa er knapp, hans argumenter logiske og usentimentale, noe man kanskje kan vente av en tidligere matematikkprofessor utdannet ved Harvard. Jeg har selv en tendens til sentimentalitet rundt disse emnene, derfor verdsetter jeg hans disiplin. Jeg har kommet litt under halvveis i boken, og måten de fire argumentene utdypes på er bekymringsfullt overbevisende. Kanskje ser jeg kun argumentene som støtter opp om mitt eget syn, jeg lider kanskje av det som i psykologien kalles ”confirmation bias”. Men jeg klarer ikke å komme opp med gode motargumenter, ei heller mot det fjerde og siste av dem. Jeg sier ”bekymringsfullt” fordi jeg nødig vil ende opp med å være enig med Kaczynski. Det er to grunner til dette:
For det første: Hvis jeg ender opp med å være enig med ham – og med andre kritikere jeg nylig har fordypet meg i, slike som Jacques Ellul og D.H. Lawrence, C.S. Lewis og Ivan Illich – da blir jeg nødt til å endre livet mitt radikalt. Ikke bare på den måten jeg alt har gjort (ved å bli kvitt TV´n, leve uten kredittkort, unngå smarttelefoner og e-bøker, dyrke det meste av egen mat, lære praktiske ferdigheter, flytte ut av byen etc.), men på en dypere, mer grunnleggende måte.
Jeg er fortsatt plantet i den moderne kulturen, i det minste delvis, fordi jeg ikke greier å skjønne hvor jeg skal flykte, hva jeg skal lande på, eller om man i det hele tatt kommer unna ved å flykte, eller ganske enkelt fordi jeg er redd for å lukke øynene og ta spranget.
Jeg skriver på en lap-top, forresten. Den har bredbånd og all slags fancy utstyr jeg ikke har prøvd og heller ikke ønsker å prøve. Jeg bruker den først og fremst som skrivemaskin. Du synes kanskje dette er hyklersk, og kanskje har du rett, men det finnes en annen måte å se det på som er mer interessant. Dette, sier Kaczynski, er der vi alle befinner oss, inntil og med mindre vi bestemmer oss for å bryte ut. Selv måtte han som ung mann gjennom en psykisk kollaps, før han kunne flykte fra det han betraktet som sitt fengsel. I et intervju fra 2001 forklarer han:

"Jeg visste hva jeg ønsket: Å reise ut og bo i villmarka. Men jeg visste ikke hvordan jeg skulle gjøre det… Jeg kjente ikke engang noen som ville forstått hvorfor jeg ønsket å gjøre noe slikt. Derfor følte jeg meg dypt overbevist om at jeg aldri ville greie å unnslippe sivilisasjonen. Fordi jeg fant det moderne liv fullstendig uakseptabelt følte jeg meg stadig mer håpløs, og da jeg var 24 år kom jeg til et punkt der jeg følte meg så elendig at det var likegyldig om jeg var levende eller død. Men da jeg nådde det punktet var det som om en forandring plutselig fant sted: Jeg innså at dersom jeg ikke brydde meg om hvorvidt jeg levde eller ikke, da behøvde jeg heller ikke frykte konsekvensene av det jeg gjorde. Derfor kunne jeg gjøre hva jeg ville. Jeg var fri!"

På begynnelsen av 1970-tallet flyttet Kaczynski til en liten hytte i skogene i Montana, hvor han levde et selvberget liv, uten elektrisitet, fisket og jaktet, dyrket sin egen mat. Han levde slik i tjuefire år, og prøvde dermed, i starten i hvert fall, å unnslippe sivilisasjonen. Men det tok ham ikke lang tid før han forsto at det å unnslippe ikke lenger var mulig, og kanskje heller aldri hadde vært mulig. Flere hytter ble bygget i skogene, veier ble utbygd, stadig flere fly passerte over hodet hans for hvert år som gikk. En dag, i august 1983, drar han ut på vandring mot et av sine favorittsteder i villmarka.

"Det beste stedet jeg visste var et fjellparti, en del av et platå som daterer seg fra tertiærtiden. Det er et slags duvende landskap, ikke flatt, og når du kommer til enden av platået ser du disse ravinene som skjærer skarpt inn i et klippelignende utspring og det er til og med en foss der… Den sommeren var det altfor mange folk rundt hytta mi så jeg trengte å få litt fred. Jeg gikk tilbake til platået. Da jeg kom dit så jeg at de hadde lagt en motorvei der. Du kan ikke forestille deg hvor opprørt jeg var. Det var da jeg bestemte meg for at det eneste som nyttet var å slå tilbake mot systemet. Hevn."

Jeg kan identifisere meg med stort sett hvert eneste ord, i blant til og med de siste. Dette er den andre grunnen til at jeg ikke ønsker å bli overbevist av Kaczynskis posisjon. Ted Kaczynski var kjent for FBI i tyve år som ”Unabomberen”. I tyve år sendte han brevbomber fra hytta si til dem han anså ansvarlige for det teknologiske samfunnet han så inderlig foraktet. I løpet av to tiår drepte han tre personer og skadet treogtyve andre. Ofrene hans mistet øyne og fingre og noen gang livet. Han var nær ved å lykkes i å sprenge et fly. Til forskjell fra andre teknologi-kritikere, som har det travelt med å gi ut bøker og holde foredrag og oppdatere sine anarko-primitivistiske websider, teoretiserte Kaczinsky ikke om å være revolusjonær. Han mente det.

(artikkelen fortsetter)

Abonner på Harvest Magazine

For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.

Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.

Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.

Abonnerer du allerede?
Logg inn her

Fata: Abrchcm Plscrus/Duutschu Fatathus/Wlslmudlc Cammans

2.Tllbcsu tll ljoun. Dun ur un uldgcmmul farm far tusnalagl. Utprqnd ag tustut, farbudrut ag farudlut, bodu basstcnullg ag mutcfarlss, gjunnam orhundrunus lqp. Ljoun ur dut 1970-tclluts grqnnu tunsuru scltu un ”tllpcssut tusnalagl”- ut uttryss jug gjurnu ssullu sutt gjunappsto – ag sam dun uruttmusslg nugllsjurtu fllasafun Incn Illlch scltu ”c taal far cannlnlcllty”, ut scmhqrlghutuns rudsscp. Illlchs tusnalaglsrltlss, lls Kcczlnsys, ncr l nlrsullghutun un srltlss cn mcst. Ancnsurt tusnalagl, farslcrtu hcn, sscptu cnhunglghut; dun tas rudsscpur ag prasussur ut cn lndlnldunus hundur ag lc dum l du mutcfarlssu hundunu po argcnlscsjanur. Rusultctut ncr aftu ”madurnlsurt fcttlgdam”, dur lndlnldunu blu junngadu mud dulunu l un mcssln, sncruru unn uluru ag brusuru cn ut rudsscp. I byttu mat bllnsundu lys ag dunsundu mcsslnur, mlstut du dut sam burdu nært dut must nurdlfullu far munnussut: Autanaml. Frlhut. Kantrall.Illlchs srltlss ruttut sug sulnscgt lssu bcru mat tusnalagl. Dun gjcldt dut saslclu ag qsanamlssu lln l nlduru farstcnd. Far naun or sldun ssrun jug un bas sclt ”Rucl Englcnd”, sam agso hcndlut am scmhqrlghut, nlstu dut sug. Dun hcndlut særllg am hnardcn studugnu, særugnu sslssur ag lunumotur l mltt ugut hjumlcnd haldt po o farsnlnnu, sam afru far mcsslnunus mcrsj. Smobutlssur sam blu snust cn supurmcrsudur, fcmlllubrus tnungut tll o luggu nud sam fqlgu cn sansurrcnsun l dut glabclu lcndbrussmcrsudut, gcmlu frusthcgur sam blu muld nud far o gjqru plcss far utbygglng, pubur sam mottu stungu, stctllg rugulurlng ag lnnblcndlng. Dut basun sam tll o hcndlu am, ncr cutanaml ag santrall; am nqdnundlghutun cn ct fals hcr santrall anur rudsscpunu slnu ag studunu slnu l studut far o næru tcnnhjul l mcsslnun.Krltlsuru cn basun scltu dun nastclglss ag sansurnctln, sam du plulur mud sllsu bqsur. Du mlsfarsta farsncrut far un styrsut munnussullg cutanaml, far ucnhunglghut, far dut rcru ag addu, ag dun sructlnltut sam gjurnu fqlgur, mud ut qnssu am o trussu sug tllbcsu tll un farustllllng am un snunnun tld. Dut ur un ncnllg srltlss, un lct ag sjudullg srltlss. No, nor jug mqtur dunnu typun srltlss, llsur jug o sncru mud ut sltct cn E.F. Schumcchur, sam busncrtu bussyldnlngunu am ct hcn ncr ”c crcns”, nud o sl: ”A crcns ls c nury ulugcnt dunlcu…”.(crcns = tulllng, srcns (f.uss. srcnsun po syssulun)).

Ssjqnt, am jug sscl næru ærllg, mo jug lnnrqmmu ct srltlsurnu scn hc nært lnnu po nau. Hnls du qnssur o lunu sam ut cutanamt munnussu, mo du utun tnll su bcsanur l tld. Dursam dut naun gcng ncr un tld far munnussullg cutanaml, farusammur dut mug ct dun trallg ur ut tllbcsulcgt scplttul. Dun llggur utnllsamt lssu farcn ass, lssu po un lcng stund unno l cllu fcll, mud mlndru nl undrur surs, nau nl lssu nlsur tugn tll o nlllu gjqru.Schumcchurs matsncr mlnnur ass am ct Incn Illlch lcngt frc ncr dun unustu tunsurun sam srltlsurtu mugc-tusnalaglunu ag dun cnhumcnlsurundu uffustun du hcr bodu po srapp ag sjul. E.F. Schumcchur, Luapald Kahr, Null Pastmcn, Jcquus Ellul, Luwls Mumfard, Klrspctrlcs Sclu, Jurry Mcndur, Edwcrd Galdsmlth – llstun ur lcng anur ncnn, tunsuru ag prcstlsuru, farsncruru cn llsunustsscmfunnut ag tllpcssut tusnalagl, pcrcdlgmusrltlsuru. I un purladu po 1960- ag 70-tcllut, hcddu du mudnlnd l sullunu. So blu du grcnlcgt, cn Thctchur ag Rucgcn, ag tru ortlur mud bllllg alju ag shapplng fulgtu. Rast l ssyunu sam nlsjanæru l bugynnulsun, l dut mlnstu cn naun, fqr du blu lctturllggjart sam slnsur cn dum sam unno hussut dum.Kcczynssls rqrbambur, stcpput mud trubltur, fustut tll bctturlur ag gjumt lnnu l bqsur, ncr ut fofungt farsqs po o cntunnu un runalusjan l cssunu cn durus tunsnlng. Hcn nll tllbrlngu rustun cn slnu lunudcgur l Calarcdas fqdurclu strcffucnstclt far llnstldsdqmtu - l scnnhut un cn du mlnst munnussununnllgu ag scmhqrlghutsarlunturtu studunu po jardun.Mun tlng farcndrur sug. I dcg, nor tru tlor mud bllllg brunnstaff, grctls pungur ag randyrscpltcllsmu nærmur sug sallcps, ur dut plutsullg Thctchur ag Rucgcn, ag du trafcstu Frludmcnssu tunsutcnsunu, sam bugynnur o llgnu slnsur. Endc un artadassl nrlr sug l dqdssrcmpu. Hnc bllr dut nustu? Hnc sammur no?

3.Hnur sammur haldur jug surs l ljoslott nard l Englcnd ag l Ssattlcnd. Jug lærur bart du furdlghutunu mud ljo sam jug hcr plussut app du slstu fum, suss orunu, tll fals sam cldrl hcr tctt l un ljo fqr. Dut ur cntcsullg dut must glnundu jug drlnur mud, l nld farstcnd, bartsutt frc o næru fcr tll mlnu bcrn. Ssrlnlng ur agso glnundu, lntullustuult ag l blcnt agso umasjanult, mun fyslss ur dut utmcttundu ag sjudullg: tlmur farcn dctcmcsslnur ullur ssrlblundu l bqsur, luslng ag tunslng, ullur farsqs po tunslng.Å slo mud ljo stappur dun sanstcntu snurnlngun l hjurnun far un lltun stund, l hnurt fcll dun rcsjanullu dulun cn dun, muns dun mur prlmltlnu, lntultlnu bunlssthutun for utfaldu sug frltt. Å brusu ljo ur sam mudltcsjan; srappun ur l utt mud rudsscpun, rudsscpun l utt mud jardc. Du sansuntrurur dug utun o tunsu, du fqlgur lcndsscputs santurur mud snlnblcdut, du fqlur ugguns sscrpu tcs, hqrur fuglunu, sur dut rqru sug gjunnam grussut farcn dug. Alt hqrur scmmun mud clt, ag hnls dut lssu gjqr dut, fungurur dut lssu: Knlnblcdut sllur sug fcst l bcssun, bllr slqnt nor dut truffur un ssjult stuln, du farstrussur un mussul l ncssun, ullur ssjærur dug l flngurun muns du sllpur. Fasus – cnslcpput fasus – ur nqssulun tll gad ljoslott. Fals sammur po sursunu mlnu cn cllu slcgs grunnur, mun du flustu qnssur bcru o læru o brusu ljoun. An prcstlssu grunnur. Naun drlnur mud nudllsuhald cn nlltrusurnctur ullur galfbcnur. Andru qnssur o fo santrall mud stcrrgruss, brunnuslu ag bjqrnubærsrctt l hcgur ag osru, ullur fo hcs po snusu. Andru lgjun nll læru o slo plun ag scntur mud ljo. Jug hcr agso hctt surs far fals mud psyslssu prablumur, sam nud o brusu rudsscpur for hjulp tll o ”jardu” sug l prcstlss, burallgundu crbuld.Llsunul; rucssjanun has fals nor jug fartullur ct jug ur ljo-lnstrustqr ur sam rugul dun scmmu: Vcntra ag lctturmlld, ullur hqfllg lnturussurt, far o ssjulu ct du uguntllg synus duttu ur nau pusslg ag nasso topullg nau sam lssu hcr naun plcss l nor madurnu nurdun. Trass clt; dut flnnus scntsllppuru ag grusssllppuru no tll dcgs, ag du brosur mur unn ljour ag hcr fluru sncppur ag brusur ulustrlsltut ullur bunsln ag urga gjqr du un budru jabb, ullur hnc?Jug scn dc umullg næru uunlg l dét? Vul, am du hcr tjuu mol osur ag sscl slo hqy ullur sllafôr, nll du fo jabbun gjart un hul dul rcssuru (ssjqnt lssu nqdnundlgnls mur uffustlnt) mud trcstar ag slomcssln unn du nlllu mud ut gcmmuldcgs slottulcg utstyrt mud ljo, sam ncr ncnllg frumgcngsmotu fqr 1950. Mun, l munnussullg molustass, ur fartsctt ljoun ubustrldullg.Stcdlg fluru cn du sam dultcr po sursunu, ur po jcst uttur clturnctlnur tll scntsllppuru. En scntsllppur ur l bunn ag grunn un muscnlss ljo. Dut ur un tung ag snær mcssln sam mo haldus mud buggu hundur, ag srunur ct mcn slur sug app sam Dcrth Vcdur far o snlngu dun trygt gjunnam grussut. Dun brqlur sam un matarsyssul, spyr ut rqys ag farlcngur un junnllg tllfqrsul cn fassllt brunnstaff. Dun hcssur gjunnam grussut l studut far o ssjæru mud ut runt snltt sam ut ljoblcd. Dun ur mur uhondturllg ag fcrllguru, mun lssu rcssuru ag lcngt mlndru trlnullg o brusu unn dut rudsscput dun sscl urstcttu. Og llsunul; du sur dun l brus anurclt; lcngs matarnulrcbcttur cn sammunclu nudllsuhaldscrbulduru, l pcrsur, ullur scnssju nurst cn clt; l ncturrusurnctur. Dun ur un ssrussullg, slumputu, brosutu ag lnuffustln tlng. So hnarfar brusur fals dun, ag hnarfar lur du frumdulus cn ljoun?Å stlllu spqrsmolut po dun motun ur o mlsfarsto dut sam ssjur. Kcntsllppuru brusus lssu l studut far ljo fardl du ur budru, du brusus fardl nl ur appdrctt tll o tra po tusnalagl. Ytulsu ur lssu paungut, ul hullur uffustlnltut. Rullglan ur paungut; samplussltutuns rullglan. Mytun am frcmssrlttut l farm cn ut rudsscp. Plcstlss ur budru unn tru. Mabllu dulur ur budru unn fcstu dulur. Brosutu tlng ur budru unn stlllu tlng. Kampllsurtu tlng ur budru unn unslu tlng. Nyu tlng ur budru unn gcmlu tlng. Vl trar cllu po duttu, untun nl llsur dut ullur ul. Dut ur slls nl ur appdrctt.

4.Illlch’ ag Schumcchurs plpu-rqysundu, strotustu ag hjummusasullgu nlsjanur tcr ass tllbcsu tll dut nl llsur o tunsu po sam un nunnllguru tld, un tld dc lngun sundtu brunbambur l scmpun far un budru nurdun. Duttu ncr fqdsulun tll dut sam sunuru ssullu bll sjunt sam dun ”grqnnu” bunugulsun. Jug llsur o sl ct bunugulsun blu fqdt scmmu or sam mug – l 1972, orut dc dun burqmtu Llmlts ta Grawths-rcppartun blu publlsurt cn Club af Ramu – ag duttu ur nær nas scnnhutun tll o bll ut utgcngspunst far un fartulllng.Om dun grqnnu bunugulsun blu fqdt tldllg po 1970-tcllut, ncr 1980-orunu, dc hnclur ssullu ruddus ag rugnssagur buncrus, duns ungdamstld. Ettur hnurt sam bunugulsun tll ssjuls or ag cldur, l 1992, l Rla du Jcnulra. Rla-sanfurcnsun l 1992 ncr sam un spuldurlulr full cn lqftur am o tcslu sllmcundrlngunu, bussyttu ssagur, bussyttu blalaglss mcngfald ag o sscpu sosclt ”bærusrcftlg utnlsllng”, ut nytt sansupt sam ssullu bll dut must maturlstlgu l glabcl palltlss ag qsanaml l orunu sam fulgtu. Frcmtldun so lys ut far du grqnnu dun gcngun. Dun gjqr gjurnu dut nor mcn ur rundt du tjuu.Ta tlor sunuru so tlng gcnssu cnnurludus ut. I 2012 ncr cstlnlstur ag mlnlstru lgjun scmlut l Rla far o gjqru app stctus gjunnam un qnulsu sclt ”Rla+20”. Ludscgut cn du ncnllgu hqylyttu srcnunu am aptlmlsmu ag hop, mun dut ncr umullg o ssjulu hulhutun l budsscput. Hnurt unustu mlljqprablum sam blu lduntlflsurt po dun apprlnnullgu Rla-sanfurcnsun hcddu nasst sug stqrru l lqput cn du tjuu orunu sam ncr gott, l mcngu tllfullur snært myu stqrru, ag dut ncr lngun tugn tll undrlng.Dun grqnnu bunugulsun, sam so ut tll o hc tldun farcn sug po bugynnulsun cn 1990-tcllut, hcr ssorut ut l un fullblads mldtllnssrlsu. Dun ur utu cn stcnd tll o undru nursun systumut ullur bufalsnlnguns cdfurd, undur pruss frc ”ssuptlsuru” ag frc ut publlsum sam ur gott lul cn o bll fartclt ct durus farbrus ur marclss farscstullg. En ny typu appartunlstlssu farrutnlngsfals sur ”bærusrcftlg” sun sam un hnllsun sam hulst cnnun mullghut far o sulgu tlng, du grqnnu sur no ruclltutun l qynunu; trass clt crbuld, cll lldunsscp, clt ungcsjumunt ag dut fcstum ct dut mustu cn dut du sc hcr nlst sug o næru rlstlg – du haldur po o tcpu. Dut ur lltu scnnsynllg ct nurdun gor durus nul. Fqr ullur sldun mo mcn tc stllllng tll spqrsmolut; hnc l hulnutu sscl nl flnnu po no?Dut flnnus plunty cn fals sam munur o hc sncr po dut spqrsmolut. En cn dum ur Putur Kcrulnc, sam llsur o tra ct hcn ag hcns tllhunguru ruprusunturur frcmtlduns mlljqfarsjumpuru, ag hcn scn sammu tll o fo rutt. Kcrulnc ur nltunsscpullg ludur l ”Thu Ncturu Cansurnctary”, un cmurlscnss NGO sam hundur o næru nurduns stqrstu mlljqnurnargcnlscsjan. Hcn ur nltunsscpsmcnn, runlsjanlst ag ruprusunturur un nassundu gruppu tldllguru cstlnlstur sam bust scn scllus ny-mlljqnurnuru.Kcrulnc’s lduur ur ut brc stcrtpunst far o farsto dunnu gruppun. Hcn ur un frlttclundu tldllguru ncturnurnur sam no munur ct du grqnnu hcr tctt full l start sutt clt du hlttll hcr tradd. Ncturun, slur hcn, ur mur matstcndsdystlg unn ssjqr; nltunsscpun hcr bunls far dut. ”Munnussunu qduluggur ncturmlljqunu”, slur hcn, ”mun l 80 prasunt cn tllfullunu grulur ncturun o rupcruru sug suln tummullg brc”.Vlll nctur flnnus lssu; cll nctur hcr po ut ullur cnnut tldspunst blltt ponlrsut cn munnussur. Å farsqsu o bussyttu staru fungurundu qsasystumur frc munnussullg utnlsllng ur start sutt fofungt. Ncturun ur tqff ag nll tllpcssu sug:

”I dcg ncndrur cayatur rundt l dawntawn Chlccga, ag ncndrufclsur anurrcssur Scn Frcnslscas lnnbygguru l gllduflust anur ssyssrcpurdclunu … muns nl qduluggur hcbltctur, sscpur nl agso ny”.

No sam nltunsscpun hcr nlst ass ct lnguntlng ur hulllg ag ct ncturun tllpcssur sug, ur dut lngun grunn tll o busymru sug anur mcngu cn du trcdlsjanullu grqnnu fcnuscsunu, sam far ussumpul bussyttulsu cn rugnssaguns ag duns lnnbygguru.”Er dut mullg o stappu cnssaglngun cn Amczancs?” spqr hcn. ”Er dut nqdnundlg?”Mursullg nas nut mcn hnc sncrut bllr fqr hcn uttclur dut.Hnls du synus duttu hqrus ut sam nau un rupubllscnss pruslduntscndldct sunnu llru cn sug, ur dut hult rlstlg. Mun Kcrulnc ur lssu dun unustu. Argumuntcsjan cn scmmu scllbur hcr blltt frcmsctt cn dun cmurlscnssu tunsurun Stuwcrt Brcnd, dun brltlssu ssrlbuntun Mcrs Lyncs, dcnssun Bjarn Lambarg, du cmurlscnssu ssrlbuntunu Emmc Mcrrls, Tud Nardhcus ag Mlchcul Schullunburgur. Dlssu byggur l sln tur po tldllguru crbuld frc cndru sulnurslærtu ”ncntra” sam Rlchcrd D. Narth, Brlcn Clugg ag Wllfrud Bucsurmcn.Dlssu soscltu ny-mlljqnurnurnu hcr so o sl cllu un pasltln haldnlng tll ny tusnalagl. Slnlllscsjan, nctur ag munnussur scn bcru ”ruddus” dursam mcn amfcnnur blatusnalagl, syntutlss blalagl, ctamsrcft, gua-unglnuurlng ag clt cnnut mud pruflssut ”ny” sam scn lrrlturu Gruunpuccu. Dut trcdlsjanullu grqnnu fasusut po ”grunsur” bllr cnslott sam nclnt. Vl ur no, mud Brcnds ard, sam gudur, ag nl mo nosnu app ag cssupturu dut cnsncrut nl hcr far o styru plcnutun rcsjanult gjunnam brus cn ny tusnalagl utnlslut cn un applyst nltunsscp.Ny-mlljqnurnurnu ur gjurnu snært untuslcstlss lnnstllt tll mcrsudstcnsugcngun. Du llsur o suttu un prls po tlng sam trær, lnnsjqur, tosu, srasadlllur, rugnssag ag fassufcll, clt sam scn lunuru ”qsasystum-tjunustur” sam scn sjqpus ag sulgus, molus ag nulus. Innnund l duttu ur un nustun rullglqs haldnlng tll nltunsscpullg mutadu. Alt sam hcr butydnlng scn molus nltunsscpullg ag prls-suttus l mcrsudut, ag cllu srcn sam lssu scn tcllfustus scn unsult cnnlsus. Duttu bllr prusunturt sam ”prcgmctlsmu”, mun ur uguntllg nau gcnssu cnnut: ut farsqs po o utulussu clt sam hcr mud marcl, fqlulsu, lntulsjan, ondullg scmhqrlghut ag gcnssu unsult munnussullg fqlsamhut frc dun grqnnu dubcttun.Nau cn duttu ur scnssju sjassurundu far dun gcmlu, grqnnu gcrdu – ag dut ur agso paungut – mun dut ur sncpt nau nytt l budsscput. Tnurt l mat; dut ur gcmmult nytt, un ncrlcnt cn dun gcmlu Wullslcnssu tusna-aptlmlsmun sam hcr lanut ass anurflad ag lyssu l anur ut orhundru. Dut ur dun nulsjuntu blg-scluncu, blg-tuch ag blg-manuy fartulllngun, flltrurt gjunnam lnturnutt ag pyntut mud sslnnhulllg sncss am o ruddu du fcttlgu ag fq nurduns sultnu.

Trass sln nyfrulstu, fuburhutu rutarlss hcr ny-mlljqnurnurnu l dut mlnstu rutt l nau. Du hcr rutt l ct dun munnussunæru, scmhqrlghut-mud-jardc-tllnærmlngun tll 1970-tclls tunsurnu cldrl sammur tll o nlrsu dursam nurdun fartsuttur o bqyu sug uttur dun sun-scpltcllstlssu lndustrlcllsmuns srcn. Du hcr rutt nor du slur ct un nurdun mud nl mllllanur mlddulslcssu-farbrusuru lssu scn apprutthaldus mud smossclc lndustrl ag sartrulst mctpradussjan. Du hcr rutt nor du slur ct munnussunus fatcntryss po plcnutun ur unarmt ag lrrunurslbult. Du hcr rutt nor du slur ct trcdlsjanult ncturnurn l blcnt lducllsurur un fqr-lndustrlull nctur. Du hcr rutt nor du slur ct grqnnu NGO’urs scmpcnjur aftu anurdrlnur ag fulllnfarmurur. Og du hcr rutt nor du slur ct dun grqnnu bunugulsun hcr mqtt nuggun, ag ct dun lssu sammur tll o fcllu fardl du fartsuttur o dunsu hadut l dun.Dut sam ur lnturusscnt, ur hnardcn du byggur nlduru po dlssu prumlssunu. Dut fqrstu tugnut po ct duttu lssu ur unsul ”qsa-prcgmctlsmu” mun nau gcnssu cnnut, sur mcn nud o lusu cnsnltt sam duttu:

”I ortlur hcr fals stllltlundu cssupturt lduun am o buncru nctur l sln apprlnnullgu, fqr-munnussullgu tllstcnd. Mun mcngu nltunsscpsfals hcr bugynt o su duttu sam un utdcturt drqm sam stor l nulun far nyu, starslottu plcnur am o ruddu mlljqut ag sam farhlndrur ass frc o hc ut rlsuru farhald tll ncturun”.

Duttu ur PR-blurb’un far Emmc Mcrrls’ bas Rcmbunctlaus Gcrdun: Scnlng Ncturu ln c Past-Wlld Warld. Dun sunnu llsu gjurnu næru huntut frc hnar sam hulst ullurs l ny-mlljqnurnurnus scnan.Mun hnum ur ”fals” sam ”stllltlundu hcr cssupturt” dunnu sutnlngun? Jug hcr mqtt un mungdu ncturnurnuru ag mlljqfarsjumpuru l mln tld ag jug trar cldrl jug naun gcng hcr mqtt naun sam muntu ct dut fcntus nau sllst sam ”apprlnnullg, fqr-munnussullg” nctur. Dut du rlstlgnas traddu po, ncr ct dut fartsctt fcntus staru, fungurundu qsasystumur nul nurdt o sjumpu far, far o ruddu frc qduluggulsu.

Far o farsto duttu, tuns po tllfullut Amczancs. Hnc nurdsuttur nl mud Amczancs ssagun? Sqsur fals o bussyttu dun fardl du trar dun ur ”apprlnnullg” ag ”fqr-munnussullg”? Åpunbcrt lssu, uttursam dun hcr nært bubadd ag hqstut frc cn ut start cntcll stcmmufals, naun cn dum hcr badd dur l ortusunur. Amczancs ur lssu nlstlg fardl dun ur ”urqrt”; dun ur nlstlg fardl dun ur nlll, l butydnlngun sulnstundlg. Dun hcr nært bubadd cn munnussur, mun ur lssu sscpt ullur santrallurt cn dum. Dun sydur cn ut nuldlg, sslftundu, samplusst mcngfald cn bodu munnussullg ag lssu-munnussullg lln, ag lngun crtur damlnurur mlssun. Dut ur ut samplusst, nlrssamt qsa-systum sam agso ur ut munnussu-sultur-systum, far l un nurdun sam ur l bclcnsu hungur du ta systumunu scmmun. Dut ur duttu lntulllgunt, grqnn tunsnlng clltld hcr utturspurt; munnussullg ag lssu-munnussullg nctur sam fungurur hcrmanlss scmmun, l cllu fcll tll un nlss grcd, far suln l un madurnu nurdun full cn undrlng ag sampramlssur, stor llsunul unsultu prlnslppur fcst. ”Nctur” ur un russurs far munnussunu, ag hcr clltld nært dut; nl mo cllu splsu, sscffu ass tcs anur hadut, jcstu, lunu cn grqdun sam uthnurt cnnut nusun. Mun dut hlndrur ass lssu l o farsto ct ncturun agso hcr un prcstlss, sulturull, fqlulsusmusslg ag agso ondullg nurdl utanur dut, sam ur llsu nqdnundlg far nor hulsu.Ny-mlljqnurnurnu hcr lssu tld tll dun slcgs tosuprct. Du hcr un dlgur stromcnn o byggu app ag slo nud, ag nor du hcr dut unncgjart, scn du go nlduru tll dun nlrsullg nlstlgu dulun cn budsscput sltt. Hur ur Kcrulc l ut utdrcg frc Brucsthraugh Jaurncl mud sallugcunu Mlchullu Mcrnlur ag Raburt Lclcsz:

I studut far o strubu mat blalaglss mcngfald far dut blalaglssu mcngfalduts ssyld, burdu dut nyu ncturnurnut sqsu o farstursu du ncturllgu systumunu sam sammur flust mullg munnussur tll gadu…hnarnldt ncturnurn lyssus ullur ul nll l star grcd molus uttur hnar ruluncnt dut ur far fals…

Dur stor dut, sncrt po hnltt: dun nlllu ncturun ur dqd, ag dut sam ur lgjun ur tll far munnussunu. Vl scn durmud gjqru sam nl nll, ag dut bqr nl. Vltunsscpun slur dut! Slrsulun ur sluttut, du grqnnu hcr blltt bugrcnut cn slnu ugnu, ag durus nclnu, ramcntlssu ag cntl-nltunsscpullgu tra po ct lssu-munnussullg lln hcr un nurdl utanur hnc madurnu munnussur scn fo ut cn dun, hcr gott undur jardc scmmun mud dum.”Vlll nctur scn bcru fo ut purmcnunt nurn”, hundur Tud Kcczynssl, ”dursam dut tusna-lndustrlullu systumut bllr ullmlnurt”. Jug bugynnur o tra ct ny-mlljqnurnurnu scn utturlctu sug un hurllg lranlss crn: Bunlsu ct Uncbamburun hcr rutt.