Bokutdrag
En skietnografisk reise
Stein P. Aasheim krysser Finnmarksvidda.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_10._NRA_GA_20.red_1454_814_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=b26ca4b0629ce558171d379ad93d52bf 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_10._NRA_GA_20.red_1454_814_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=c248b325c83137ec87f64ed637563736 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_10._NRA_GA_20.red_1454_814_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=0aa6996d383cc58a335b6b3c5754ee9b 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_10._NRA_GA_20.red_1454_814_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=22892893e82f2712c53b5498b6522ee5 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_10._NRA_GA_20.red_1454_814_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=32a5317c84d2f1a99bb0aaea6236e811 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_10._NRA_GA_20.red_1454_814_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=f000df266f003769e9840a527147d6e1 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_10._NRA_GA_20.red_1454_814_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=3ec1bd03cf6259e47d7b389afe8a98cd 1800w)
Gjennom tre vintre fulgte Stein P. Aasheim skisporene til den svenske arkeologen Gustaf Hallström gjennom det indre av Finnmark. Sammen med seg på turene hadde Aasheim tre historikere: Harald Dag Jølle ved Norsk Polarinstitutt, Rune Sundelin ved Høgskolen i Alta og professor Einar Niemi fra Universitetet i Tromsø. Kombinasjonen av naturopplevelse, skiekspedisjon, møter med mennesker og kulturhistorie har resultert i den nye litterære sjangeren ”skietnografi”.
Harvest har sakset noen passasjer fra boka Finnmarksvidda. En skietnografisk ferd gjennom Sameland, som ble utgitt tidligere i høst. At skiturer gir store naturopplevelser er for så vidt ikke nytt. At det også er en velegnet metode for kulturhistoriske dypdykk er mer originalt. Og at Finnmark er vår mest eksotiske og fargerike landsdel blir ettertrykkelig dokumentert.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_12._Niemi_og_Aasheim.red_1493_857_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=62628d5d18f6ca502607d640cdd8eede 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_12._Niemi_og_Aasheim.red_1493_857_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=c9cec07c32438a37c471ebc65976fea4 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_12._Niemi_og_Aasheim.red_1493_857_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=02a8491681165761669289bb7687daae 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_12._Niemi_og_Aasheim.red_1493_857_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=c4ae03e3270f144d24144fca25f7fd8d 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_12._Niemi_og_Aasheim.red_1493_857_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=f9b762e1ef4c99afb44cfbfc1d016974 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_12._Niemi_og_Aasheim.red_1493_857_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=fe5d52ca687cedefa9a79ce7b3e048b9 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_12._Niemi_og_Aasheim.red_1493_857_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=59742927c37abf40082fa2b502af61f7 1800w)
Eventyrer og wannabe-akademiker Stein P. Aasheim og historieprofessor Einar Niemi.
Mens Niemi risikerte å besudle sitt akademiske renommé ved å pleie omgang med en ansvarsløs eventyrer, hadde jeg alle muligheter til å heve min status tilsvarende ved å eksponere tilknytningen til universitetskorridorene. Det vanligste spørsmålet jeg pleier å få etter mine selvpålagte strabaser i verdens mer grisgrendte strøk, er «hva er vitsen?». Hver gang kommer det et unnvikende og mumlende svar om å bryte barrierer, ofte koblet til formuleringer om mestringsglede og den slags, og til slutt sauset sammen med noe om et indre mål. Totalt ubegripelig for alle som ikke allerede inngår i menigheten.
Denne gangen behøvde jeg ikke å mumle. Jeg var på en skietnografisk reise med tre historikere for å skrive en beretning om Sápmi – Sameland. Med Gustaf Hallströms skiferder som geografisk veiviser skulle vi gjøre sidesprang både geografisk, tematisk og i tid.
Jeg ville følge historiens gang. På ski.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_3._DSC_0460.red_1500_848_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=321bad406ea245e0a3cbc6ee0eaeb612 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_3._DSC_0460.red_1500_848_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=99378412969256087614111fb45651a9 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_3._DSC_0460.red_1500_848_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=d51167725de9d0be4f896dcfb8b22256 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_3._DSC_0460.red_1500_848_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=bbe462adaee48c14db99780c79eb9162 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_3._DSC_0460.red_1500_848_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=0263a79d448849df2ff3fe1d47ab9508 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_3._DSC_0460.red_1500_848_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=16306fe916c5ef533dc51d930b92b4f7 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_3._DSC_0460.red_1500_848_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=dc59902f9403abd446c37b7298de0ab4 1800w)
Veivalget er greit, sånn i grove trekk: Kompasskurs mot nord, retning havet. På detaljnivå, det som har betydning når du skal brøyte løype, er det ikke fullt så innlysende. Iblant synker vi nedi til midjen.
Luotkko muohta – «snø hvor man synker nedi for hvert steg».
Det kan godt være čearga selv om det er luotkko muohta. Det vil si at «skiene flyter bra». Men det er det ikke her. Vi prøver å holde oss til åpne myrer og elveløp, hvor snøen har satt seg litt bedre – lærkát. «Skiene bærer lange strekninger, men plutselig synker de gjennom».
Samisk har 40 ord for snø. Eller var det 400? Professoren må vite. Men han er professor i historie og ikke i språk. Det betyr ikke at han ikke har tanker om spørsmålet.
– Det er vel strengt ikke noe rarere at det er mange samiske ord for snø og reinsdyr enn at enhver yrkesgruppe har et nyansert vokabular for sine fagområder, svarer han klokt. – Fiskerne har for eksempel mange ord om sjø og vind som ikke brukes i vanlig norsk tale.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_5._TSNF53622.red_1388_850_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=4007e81ee770e6973aadd88590f11f8d 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_5._TSNF53622.red_1388_850_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=318e9ab50a8379c562de9b98097f3065 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_5._TSNF53622.red_1388_850_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=f32370073b5d6d59f5436c42a5f7fcf5 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_5._TSNF53622.red_1388_850_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=04cec099b88ace89c151b8ad866fb07c 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_5._TSNF53622.red_1388_850_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=f34e0caa42c947a2ac24b09421125136 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_5._TSNF53622.red_1388_850_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=7fb33fe5d77460c0ecb27ed9e121bdd1 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_5._TSNF53622.red_1388_850_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=9a463b3312e85a8336f1b83a45f5f559 1800w)
”Samene var de første som begynte å bruke ski, og de første som sluttet ... ”
Utsagnet tilhører Steinar Pedersen, tidligere rektor ved Samisk Høgskole i Kautokeino. I 1950-årene var det fortsatt mulig å arrangere skileik i frikvarterene. I dag må det håndsopprekning til for å se hvor mange som eier et par ski.
(Foto: Tromsø Museum/Rolf Arnström)
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_8._SUBTMMulti13052712090-1.red_1414_868_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=a01ab777c7e8586bbcee685f1fa5d4e5 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_8._SUBTMMulti13052712090-1.red_1414_868_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=151e5302465e8dbcf697abcb29ea49ed 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_8._SUBTMMulti13052712090-1.red_1414_868_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=852fff0cf40351a96dde8ed4b0593255 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_8._SUBTMMulti13052712090-1.red_1414_868_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=e9e4ebe88ef2b87f6d2ba2b1197ff8c0 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_8._SUBTMMulti13052712090-1.red_1414_868_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=caf3c737600e30a26eeda8250a81729f 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_8._SUBTMMulti13052712090-1.red_1414_868_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=793b1c3dec9a5b2a6bb891be0ae9f12a 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_8._SUBTMMulti13052712090-1.red_1414_868_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=471d7d700f820e5e39f1ce40e6fcb689 1800w)
Gustaf Hallström skrev om sin første skiekspedisjon over Finnmarksvidda i 1926-årboka til Föreningen för skidlöpningens Främjande i Sverige. Her ergret han seg over at alt utstyret han trengte til turen var produsert i Norge:
Av de många nya bindingstyper, som jag genomgick för de nya skidorna, fastnade jag för en av de modernaste, nämligen Marius Eriksens binding, alltså även här en norsk detalj.
Over Finnmarksvidda følger vi det samme sporet som Gustaf Hallström brukte i 1826 – århundregamle ferdselsveier mellom innlandet og kysten. Hallström reflekterer selv over disse vinterløypene som har kommet og gått gjennom generasjoner:
Detta spår – jag kan ej föreställa mig något mer fantasigivande. Det lever upp för en dag – så yr det igen – det ligger utan liv i veckor – men födes på nytt – det rinner bort om vårarna, men kommer igjen om höstarna – år efter år – århundrade efter århundrade …
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_1._Varanger.red_1500_898_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=c34b336b5e5b5aab3378cc5d8a017674 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_1._Varanger.red_1500_898_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=73316d03e5df4941bca39fcec6612e98 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_1._Varanger.red_1500_898_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=6f212aaec8e7d7472a29606860cce911 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_1._Varanger.red_1500_898_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=d8a771b2081c36209e4f14fe64be12ce 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_1._Varanger.red_1500_898_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=314ea6518c2a0612846152c503355927 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_1._Varanger.red_1500_898_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=7417ca8563fc43d347a99469b819c444 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_1._Varanger.red_1500_898_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=5eef40b758143342de838051714fdc16 1800w)
Kanskje var det en stemning som dette Gustaf Hallström beskriver i dagboka fra 1926:
Utsikten er alldeles underbar, blant de vackraste jag i mitt liv har sett… berg som följa efter varandra och bakom varandra i blånande linjer från nord till söder säkert i tio mil. Ytterst i synranden kommer fjällkulissen – inte hög men böljande lån. Så småningom förändras färgen på snöfjället till blekgrått – vitgrått – spökvitt med vitgrönt i skiftingarna. Längre fram går tonen över i svagt violett.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/n_738_363_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=dc37ba59516743c673c6eb8e5d30678e 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/n_738_363_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=329f33891ddf68c9210a3d3342b6c5bf 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/n_738_363_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=e828218fa52a11ea756c85ab9d7f98a5 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/n_738_363_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=ef2dec9ee8043391c98374b15e39f993 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/n_738_363_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=b4df7ccfcd92aab4491d799ca10132e4 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/n_738_363_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=d95863d07d3c488523985a788af3f36c 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/n_738_363_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=6426132a507057d7bcacff882801c4a1 1800w)
”Skisportens vugge” heter det om en bygd i Telemark. Men før Morgedal kom på kartet, var samene for lengst fortrolig med bessotsabehati – ”ski med tåreimer”. Over sees ”lappolog” Knud Leems gjengivelse av skisport i Finnmark i 1767. Dagens skietnografer gjør det ikke bedre enn dette.
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_2._DSC_4277.red_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=48b5a5c263db70f19ed67c1950c81d91 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_2._DSC_4277.red_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=cd1cae47d418a82aa5244967a6a91177 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_2._DSC_4277.red_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=fa82531efc7e04c9339c08aafe68d583 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_2._DSC_4277.red_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=75fbc6a3e7dc07e7377c3bc5c9677129 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_2._DSC_4277.red_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=eca63a07dcbd0e1a7de9c55b8f514aba 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_2._DSC_4277.red_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=7a84ec2592797c292f935ebc54a2c960 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_2._DSC_4277.red_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=92c1cf88b90f3cdf285f4a356e903f3f 1800w)
Etter at ikke minst reindriftsmiljøet i mange år var skeptisk til hundesporten, er Finnmarksløpet i dag det enkeltarrangementet som gir Finnmark størst turistreklame. Selv sameavisen Sagat følger løpet med mangesiders oppslag og søkelys på «deltagere fra de samiske kjerneområdene». Alle jubler, så nær som i Tana. Under et formannskapsmøte etter løpet i 2011 tok varaordfører Hartvig Hansen høylytt avstand fra alt som har å gjøre med Finnmarksløpet og dets «dyreplageri», som han kalte det. Både i lokal presse og riksaviser ble han sitert på følgende uttalelse:
Det lukter skit og djevelskap en hel måned etter at hundene har løpt gjennom skuterspor i kommunen, og det tar vekk gleden for meg som kjører skuter.
Selv i Finnmark er det langt mellom slike gullkorn. Vekk med hundekjørerne fordi de forstyrrer skuterne! Man skulle kanskje tro at i den kommunen i landet som gir flest dispensasjoner fra motorferdselloven, ville det være en enkel sak å få løyve til å kjøre utenom hundebæsjen. Nå har det seg i tillegg slik at Finnmarksløpet i stor grad, og særlig i Tana kommune, får lage sine egne spor utenom de åpne skuterløypene. Så hvis det er slik at Hansen får hundebæsj fra Finnmarksløpet på skuteren sin, så kjører han enten ulovlig, eller han har fått dispensasjon til nettopp å oppsøke bæsjen.
Pussig forresten, å tenke på hvordan Hansens ikke alt for fjerne forfedre selv ble betraktet som en del av dyrelivet på vidda. I P.A. Jensens Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet fra 1863 var det en artikkel som het «Træk av Fjeldlappernes Liv i Finmarken.» Den var plassert under kapitlet «Dyreliv i Norges Storskove».
![](https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_7._DSC_0494.red-2_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=400&s=e58437c0e7fca93025d4a8984118e50b 400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_7._DSC_0494.red-2_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=650&s=e133f67452d4e76c7f3ee316bc9acec2 650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_7._DSC_0494.red-2_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=900&s=7d91db322a48e8ee066a2dd0363b3c3c 900w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_7._DSC_0494.red-2_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1150&s=0d7cc977ec44540bfd01772dfc97d8cc 1150w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_7._DSC_0494.red-2_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1400&s=1c9d8bb87aa527d1bd7426dccccaee09 1400w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_7._DSC_0494.red-2_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1650&s=7a2ee7e89676332371f83fa8739eee71 1650w, https://harvestmag.imgix.net/images/Importert/Bilde_7._DSC_0494.red-2_1500_996_90.jpg?auto=compress%2Cformat&fit=clip&fm=jpg&q=80&sharp=10&w=1800&s=0adb37a324e796104c224eda7e5e4bdb 1800w)
Ingen har beskrevet vinterlandskapet på Finnmarksvidda med større patos enn den danske nordlysforskeren Sophus Tromholt. Vinteren 1883 bodde han i Kautokeino og hadde sansene åpne for annet enn nordlys:
... Det tynde Birkekrat, der havde ydet sin beskjedne Skjærv til at pryde de fattige Bakkers Goldhed, om end kun med en Antydning til Haabets skjønne Farve, staar indhylled i Naturens fælles, hvide Klædebon, vævet af Rimens og Sneens fine Krystaller. Alt er gaaet til Hvile efter den korte Sommerdags intensive Liv.
Selv vinden vover ikke at røre ved det lette Duntæppe, hvorunder Vinteren har redet Naturens Seng; selve Luften synes at sove med. De lytter og speider forgjæves, Deres Aandedræt er den eneste Lyd, der naar Øret, de tilsneede Bakkers ensformige Linier det eneste Syn, der møder Deres Øie ...