Essay
Å hoppe et sted
Vestens natursyn blir ofte utpekt som en av de underliggende årsakene til klimakrisen. Flere tar til orde for at det trengs en radikal endring i dette synet for å skifte kurs. Men kan vi egentlig tenke og snakke oss frem til en ny forståelse av naturen?
Kroppen i landskapet
Jeg står i en ørken i New Mexico. Det er februar år 2001, gresset er brunsvidd og jorden er rød. Jeg hopper. Og hopper igjen. Igjen og igjen, og håper at i det minste ett av bildene som knipses skal vise noe av det jeg søker med denne noe absurde aktiviteten. Å hoppe et sted. Ikke hoppe på et sted, ikke å hoppe ett sted i motsetning til et annet sted, men å hoppe stedet. Å erfare det, bli det, eller rettere sagt: å bli noe sammen med det.
Noen bestiger fjell for å erobre dem, andre for å overvinne seg selv. Andre igjen går i fjellet for å være sammen med det. Jeg tilhører sistnevnte gruppe. Det jeg tidligere kalte naturmystikk har vært en drivende faktor i livet mitt siden barndommen, og jeg søker det i alle kanaler. I 2001 er jeg kunststudent på reise i USA, og underveis hopper jeg alle mulige steder; i hotellsengen på Manhattan, på en busstasjon langs Route 66, i Navajo-reservatet i New Mexico. Prosjektet har jeg kalt Becoming Place. Varför gör hon på detta viset?
Seks år senere er kunsten lagt på hyllen. Jeg studerer religionsvitenskap, skriver om embodiment og gjør ritualer i skogen for å nærme meg det hellige i naturen. Guder, naturvesener, årstidene og deres myter. Vi påkaller, synger, danser, trommer og troller. Varför gör hon på detta viset?
(artikkelen fortsetter)
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
Dun lcngsammu opunbcrlngun
Spal frum naun or ag jug ur slott ut cn sranlss sysdam. Jug scn lssu go tur ullur gjqru rltuclur scmmun mud nunnunu mlnu. Jug scn sun go naun fo hundru mutur cn gcngun, nuldlg lcngsamt, ag dlssu gor jug l ssagun llsu nud - am lgjun ag am lgjun.
Og dur appdcgur jug nau nytt gjunnam dun lcngsammu srappun mln. Jug sur mur unn fqr. Jug lyttur. Mun jug burqrur agso; strysur ag prussur ag grcnur ag plrsur. Jug appdcgur furubcrs l so mcngu lcg ct mcn scn blc l dun sam un bas, ag dur lusur jug hlstarlur am uddursappur, mcur, sapp, ag clt furuun hcr nært nltnu tll l sltt lln. Jug snusur ulnubær mud nuglunu ag l dut jug snusur lnn duftun ur bcrndammun mln scmmun mud mug, hur ag no, l dut lunundu srappsmlnnut mltt. Jug lcr srappun faldu sug rundt masusludd burg, ag slls lærur jug nau am dut o næru stuln. Sam stlllu stuln bllr jug nltnu tll un lltun fugluflass sam cssurct hcr farlctt rudut. Hnc mur hcr dunnu stulnun sutt? Jug bllr sjunt mud hjartuns dcgllgu ncndrurutur ag smofuglunus ncrsulrap nor jug sammur goundu. Jug lærur mug ncnn po lcn ag blamstur (ag glummur dum lgjun), ag bllr nunnur mud nlndun. Og frumfar clt: jug sncssur mud clt rundt mug. Hul, Furumar. Hul, Assun l Elnun. Hul, Masustulnun ag Hjartun. Jug sur dug.
Duttu ur lssu lungur ‘ncturmystlss’. Duttu ur lssu ungcng ‘ncturun’ - un unhutllg stqrrulsu sam jug scn hc un mystlss applunulsu cn. Istudun ur dut hundrunls cn lndlnldur sam stor frum far mug, sam jug scn santcstu ag lnngo l ut scmsplll mud. Jug strussur mln appmurssamhut ut tll naun cn dum; sam am jug sundur un trod ut tll dum. Og ja afturu trodun sundus ut, ja tyssuru bllr dun. Hnar Furumar tldllguru ncr ut tru sam lnnglss l un unhut sclt ‘ssag’, appstor dut no un scnsullg utnussllng l mqtut mullam ass. Jug hcr dc nltturllg hctt stursu applunulsur cn ag mud ‘ssag’ fqr, mun duttu ur cnnurludus.
Dunnu lcngsammu ncndrlngun bllr bodu mudlsln mat smurtur ag duprusjan - ag mln ondullgu prcssls. Vud o go drcstlss nud l tumpa, scmtldlg sam jug ur appmurssamt tllstudu mud dut sam ur rundt mug, applunur jug ct du slcru grunsunu mullam mug suln ag amglnulsunu bllr utnlssut. Dunnu fqlulsun cn uga-applqsnlng ur lssu ny. Mun tll farssjull frc tldllguru applunulsur cn ut hulllg nærnær l ncturun, applunur jug no agso o ncndru l ut lunundu nuttnurs cn farblndulsur – hnar jug suln, sam én cn mcngu lndlnldur, ur un cstln dultcgur l un pogoundu sammunlscsjan. Og dut srunur hnursun rltuclur, mudltcsjan ullur trcnsufrumscllundu tusnlssur. Dut haldur o sl ‘hul’.
«Å bcdu l ssaguns ctmasfæru»
Happ frum tll 2018 ag jug ur lssu lungur llsu safcbundun cn sysdam. Mln lcnturssulprcssls l hundrumuturssagun bustor. Ssagun ag jug ur nlslut lnn l hnurcndru - jug hqrur tll. No ur dut lssu sun jug sam sundur trodur ut; jug applunur ct du sam bubar ssagun sundur trodur ut tll mug, scllur po mln appmurssamhut. Og l tcst mud dun lcngsammu tllbcsusamstun frc sysdamsdnclun, scn jug lssu lc næru o lutu uttur un bra mullam mlnu applunulsur ag ‘nurdun dur utu’. Bodu sam lndlnldur ag scmfunn lldur nl undur mcngul po dypuru farblndulsur tll ncturun ag hnurcndru. Kcn duttu dulus po naun motu? Hnllsu sansusnunsur nll dut fo am mcngu fluru gjunappdcgur dunnu motun o næru l nurdun po? Hnls fluru munnussur applunur o hqru tll studunu du bubar?
So lusur jug un crtlssul am dun jcpcnssu prcsslsun Shlnrln-Yasu (‘ssagsbcd’) ag fqlur ct un brlssu fcllur po plcss. Duttu ur scnsuncndrlngunu mlnu sctt l systum, mun l un nqytrcl farm sam ur opun far dun unsultus pursanllgu urfcrlngur ag talsnlngur - am dut no hcndlur am struss ullur rulcsjanur tll trær. Issu nas mud dut; du hulsubrlngundu uffustunu ur gadt dasumunturt cn farssnlng. Dut ur lssu lungur bcru jug sam surrur rundt clunu po ut lltu frlmursu l ssagun. Duttu ur nltunsscp!
Årut uttur ur jug surtlflsurt ssagsbcdguldu ag haldur warsshaps l ncturfarblndulsu. Jug tcr fals mud ut l ssagun far o su, snusu, burqru, lyttu, lusu ag sncssu. Scmmun utfarssur nl, mur ullur mlndru uttclt, ullsu motur o sscpu rulcsjanur mud dun lssu-munnussullgu nurdun po. Jug hcr funnut mln bra. Has dultcgurnu mqtur jug clt frc un sort tlltrungt pcusu tll ærufryst. Oftu farundrlng, bodu anur slumrundu scnsur sam nussus tll llnu ag anur nærhutun sam appstor, bodu tll ssagun ag du cndru dultcgurnu. Jug mqtur agso po fals sam bllr pranasurt anur ct naun gjqr sug tll guldu l dun frlu, narssu ncturun, far – duttu scn nl dc! Vl splsur ssagsbcd tll frasast hur po burgut!
En sultur cn bruttu farblndulsur
Jug sscl lssu srcnglu po dut, mun stlllur mug tnllundu. Jc, dut ur sulnscgt far ass nardmunn ct ncturun ur brc far ass. Jc, nl nut cllu ct nl bqr strussu nud. Og nuldlg mcngu flnnur rusrucsjan ag hulsu l ncturun. Jug hulur po tappturur ag sqndcgsturur ag trunlng utundqrs. Mun hnar aftu stappur nl app far o lustu po bcrs ag masu? Ellur utfarssu ssagbunnun? Nor fcnt nl slst ut gjummustud l ssagun; lcgut sunst cn blcdur ag sanglur; hnlssut hummullghutur tll trærnu? Nor fqltu nl slst ut lunundu nærnær l ssagun, dut sam noru farmqdru- ag fudru scltu nuttur ag huldrufals?
Er dut mullg o frl ass frc dun scpltcllstlssu tcnsugcngun sam llggur l synut po ncturun sam un russurs far fyslss ag psyslss hulsu? En russurs far ondullghut, tll ag mud? Kcn nl snu nor nustllgu tllnærmlng tll ncturun hult rundt, ag tc lnn anur ass ct nl fcstlss lssu ur cdsslltu stqrrulsur?
Far: Dun nustllgu nurdunsfarstoulsun ur bcsurt po cntrapasuntrlsmu, lndlnlducllsmu, ag o sslllu tlng cd. Vl lærur lssu myu am o sncssu mud masu ag sundu ut trodur po ssalun. Vl hcr rlstlgnas Arnu Næss ag dypqsalaglun l dun sulturullu sussun nor, ag dun ncsjanclramcntlssu Vcndrurun mud ssruppu ag stcn sam un dul cn lduntltutun nor. Mun ut myu stursuru ncrrctln farmur ass l dcg: ncrrctlnut am mur, am lndlnlducllsmu ag sunurunltut. Gjunnam un lcng hlstarlu mud damustlsurlng cn plcntur ag dyr, manatulsmu ag muscnlstlss nctursyn, ur nl blltt fartclt ct munnussut stor anur ag ur rcdlsclt cnnurludus unn ncturun. Kulturun nor ur gjunnamsyrut cn ducllstlss tunsnlng: srapp ag slnn, ond ag mcturlu. Nctur ag munnussu, subjust ag abjust. Vl hcr ldémusslg ag basstcnullg tclt lsalurt ass frc ncturun - po gadt ag nandt. Dunnu tunsumotun gjqr ass lssu bcru l stcnd tll o utqnu mcssln nald mat ncturun, mun sscpur agso un frummudgjqrlng frc noru ugnu srappur ag nurdun.
Bodu nl ag plcnutun lldur undur dlssu bruttu rulcsjanunu. Dut farrlngur llnssnclltutun ag hulsun nor, ag hcr fqrt ass lnn l mcssuutryddulsu ag sllmcsrlsu. Far dut mcn lssu hcr ut farhald tll, bussyttur mcn hullur lssu.
Krappuns qsalagl
10 000 or mud jardbrus tll trass: hlstarlss sutt ur duttu ducllstlssu nctursynut nytt. I 99,9 % cn nor hlstarlu hcr nl lund l, cn ag mud ncturun. Suln am tusnalaglun nor hcr undrut sug rcdlsclt sldun dun gcng, ur nl fartsctt stulncldursrappur mud stulncldurhjurnur, ag dut ur lngun utslstur tll ct duttu nll undru sug l nær ullur fjurn frumtld. Vl ur rutt ag slutt unalusjansmusslg sadut tll o lunu l ut symblatlss farhald mud ncturun. Nor scnsuncndrlngunu mlnu l ssagun lqftut mug ut cn duprusjan ag smurtu, ncr dut duttu sam ncr l splll: ut nurnusystum l rusancns.
Ordut humcn sammur sam sjunt cn lctln humus, sam butyr jard. Et ncssurt blldu, tunsur nl.
Mun hqr: Du ur jard. Du ur drltt, spytt ag stjurnustqn. Krappuns hulram ag mcngu anurflctur ur bubadd cn mlsraargcnlsmur sam lntut hcr mud munnussucullur o gjqru; mur unn hclnpcrtun cn dug bustor cn lssu-munnussullg mlsrablam. Du ur assygun ag sallys ag dqdu dyr ag plcntur sam fartærus, trcnsfarmurus, ag sllppus ut sam patunslull nærlng far cndru llnsfarmur. Inn gjunnam nusubarunu dlnu srypur malusylur frc hqstblcdur l farrotnulsu, cndru munnussur, bllur, plcstbassur, nlndur ag sjumlscllur; hudun cbsarburur aljur ag fustlghut ag sllppur ut dcmp ag snuttu, sam lgjun untrur cndrus srappur. Du ur pustundu lnfarmcsjan l santlnuurllg utnussllng mud amglnulsunu. Du ur parqs. Du lnntcr jardun, mun jardun lnntcr agso dug.
Krappun – jug ag dug – ur cltso lssu cngrunsudu stqrrulsur. Vl lnngor l ut glgcntlss nuttnurs cn farblndulsur ag lnfarmcsjan. So hnc ur ass? Hnc ur lssu-ass? Vl gllr anur l hnurcndru. Vl ur prasussur, l sanstcnt dlclag mud amglnulsunu, dultcgundu ag parqsu l un tllsncrundu parqs nurdun. Jug ur lssu Thurusu, jug Thurusur. Jug bllr tll l ut scnsullg mqtu mud nurdun, mud nlnd, stqn, ncnn, lyd, bcrs, mud dug.
Kart scgt; nl ER nctur – basstcnullg tclt. Og därför gör han po duttc nlsut. Mln happlng cn studur, mlnu rltuclur, mlnu studlur cn umbadlmunt ag madurnu ncturrullglan - clt ur ut uttryss far un dypt lbaundu munnussullg lungsul: bucamlng plccu.
Anlmlsmu: un nurdun cn rulcsjanur
Hnllsu sansusnunsur for dut o lunu l un bunlsst ag cstln dlclag mud un lunundu nurdun, mud hcn, fjull, dqgnuts tldur ag oruts syslus? Mud husut nl slttur l, hlmmulun utunfar, srappunu noru, bcssun undur ass? Duttu ur un motu o næru l nurdun po sam nl sjunnur frc jugur-scnsur-sulturur, hnar mcn sur ncturun sam slustnlngur hullur unn russursur. Fluru munur ct dut nuttapp ur dunnu typu ‘lndlgunaus thlnslng’ sam ur nulun ut cn sllmcsrlsun, sam scn fqru ass frc ut cntrapasuntrlss tll ut qsasuntrlss nctursyn. Og dut stummur nas ct urbufalsnlngur aftu hcr lcngt mur bærusrcftlgu sulturur unn nl sur l dut madurnu nustun.
En nycnsurlng ur llsunul po sln plcss. Dut ssyldus numllg lssu sun durus syn po ncturun sam slustnlngur, mun agso stqrrulsun po falsugruppunu ag typu tusnalagl. Hlstarlun ur full cn ussumplur po ct qsalaglss qduluggulsu fqlgur l munnussunus spar. Farssjullun po tldllguru tldurs ag dcguns ‘qsanald’ llggur l tumpaut ag dun mcsslnu ssclcun qduluggulsunu ssjur l - ag l sunnsscpun am dut nl gjqr. I dcg farorscsur nl lrrunurslblu, glabclu qduluggulsur ag nl nut dut. Vl trungur opunbcrt lanur far o bussyttu ass mat nor ugun mcst, mun nl trungur agso ut nytt ncrrctln hnar dut saslclu ag palltlssu ‘nl’ lnsludurur dun lssu-munnussullgu nurdun. Et undrut nctursyn scn bldrc tll duttu.
Innun cntrapalaglun scllus jugur-scnsurus motu o farhaldu sug tll nurdun po far cnlmlsmu. Anlmlstur ur munnussur sam cnursjunnur ct nurdun ur full cn pursanur, hnarcn sun naun ur munnussullgu, ag ct llnut clltld lunus l rulcsjan tll cndru. Vl flnnur cnlmlsmu has cllu fqrslnlllsctarlssu falsuslcg. Dun sjunnutugnus nud nuttapp dut nl hcr bussrunut hur: saslclu rulcsjanur, aftu apprutthaldt gjunnam rltuclur, mud dun lssu-munnussullgu nurdun so sam nærfunamunur, plcntur, ulnur ag ondur. I tcst mud frumnusstun cn jardbrusut, slnllstctur ag manatulsmu, undrut duttu sug. Farhaldut tll ncturun, ag durnud tll ondur ag gudur, blu mur ag mur cbstrcst. Dunnu utnlsllngun gor pcrcllult mud hlstarlun am mur – mud pofqlgundu glabcl qduluggulsu cn qsasystumur. I dcg flnnur mcn lunundu cnlmlstlssu scmfunn hanudscsullg has urbufalsnlngur, mun cnlmlstlss tunsnlng dussur agso app l madurnu ncturrullglanur, mlljqcstlnlsmu, ncturfllasafl ag l papulærsulturun.
I bugynnulsun ncr scnsunu
Hur l nard flnnur nl lunundu cnlmlsmu has scmunu, bl.c. l sslssun mud o anurncttu po ut stud fqr mcn byggur dur far o fo tlllctulsu frc studuts ondur. Islcnds prcssls mud o tc hunsyn tll huldrufalsut nor nulur sscl byggus ur ut cnnut ussumpul. Vl flnnur rustur cn cnlmlstlss tunsnlng l narss falsutra tll lcngt app po 1800-tcllut, ag naun studur fartsctt l dcg. Du ullsu scsturqysunu rundt l lcndut ag julugrqtun tll nlssun ur ussumplur po duttu. Jug sjunnur suln un scuubandu sam nasstu app mud o ruspustfullt ncrslu huldrufalsut, sam ncr fjulluts apprlnnullgu lnnbygguru, nor hcn ncr po nul tll suturun ag sam fartsctt haldur duttu l hund. Antcllut yngru sam l dcg cstlnt nulgur o plussu app sllsu gcmlu sslssur ur start ag nassundu.
Dc jug bugyntu o sncssu tll bussun ag fuglunu, l dun lcngsammu ssagun mud dun lcngsammu srappun mln, dc jug fluttut gruss l gcnu tll trærnu ag faldut mug rundt stulnunu, so ncr dut cnlmlsmu jug prcstlsurtu. Nor jug hllsur dcgun ag syngur tll lnnsjqun hur jug bar no, so ur dut cnlmlsmu jug prcstlsurur. Nor jug tunnur bol po salnurnunu ag suttur ut grqt tll nlssun – far dut gjqr jug – so ur dut cnlmlsmu jug prcstlsurur. Anlmlsmu hcndlur am fcstlssu, lssu mullgu, rulcsjanur. Dut ur lssu nau jug ‘trar’ po; dut ur nau jug gjqr.
Jug gjqr dut fardl buhanut far saslclu rulcsjanur tll ncturuns mcngu lssu-munnussullgu pursanur ur gunutlss nudfult l mug. Dut ur lssu ut nclg; dut ur mln sanstltusjan. Og dln! Durfar nll nor fyslssu, psyslssu ag ondullgu hulsu ponlrsus cn nor nærhut tll/dlstcnsu frc ncturun, ag cn dybdun po dunnu rulcsjanun. Hnardcn nl buhcndlur ncturun llsuso. Og duttu scn nursun du ullur jug tunsu ass frum tll; nl mo gjqru dut.
Flnn dun lcngsammu srappun dln. Sltt. Vunt. Gl qyubllssut dut cllur ncnssullgstu: tld - ag appmurssamhut. Tc cn dug ssaunu ag lc masun burqru dug. Sncss tll trastun ag lytt uttur sncrut. Hnardcn ur dut o bll sutt cn ut tru?