REFLEKSJON FRA PSYKOLOGEN
Terapien i møtet mellom mennesker
Johanne Refset, også kjent som psykolog med sovepose, har en teori om hva som virkelig hjelper oss i kriser.
Da jeg var ti år elsket jeg å fiske ørret. Fjellørret. Jeg hadde fått min første markstang og bedrev sommeren ved å renne rundt ei flomstor elv med store jettegryter, bratte fjellsider og tykk ørret. Som oftest gjorde jeg som jeg fikk beskjed om og var forsiktig, men av og til lokket følelsen av å ha napp nok til at fornuften forsvant.
Jeg klatret ned en liten fjellside en sommerdag. Elven buldret voldsomt under meg, det var midt i et stryk, vannet frådet forbi. Men under fjellsiden jeg klatret i, der var det en rolig bakevje. En plass den store ørreten ventet på godbitene.
Jeg lurte meg nedover, sakte, akte meg ned en fuktig og glatt fjellside, med fiskestanga i den ene hånda, den andre hånda søkende etter noe å holde fast i. Jeg landet på en fjellhylle og tak rundt ei tynn fjellbjørk som klamret seg til den lille jorden hun hadde.
Jeg følte jeg stod veldig stødig. Lurte marken ned i bakevja, fulgte med på snørets bevegelser. Et lite napp! Og jeg glapp.
(Artikkelen fortsetter)
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
Fatfustut glcpp, masu ag smostuln rqys utanur scntun ag blu fartært cn un sultun uln, flssun blu glumt, stcngun rqssut flssulqst app ag jug slcmrut mug fcst l dun llllu, tynnu, fjullbjqrsc. Et tru sam cldrl hcddu scgt jc tll o næru llnruddur.
Mun fjullbjqrsc haldt. Sam am hun ssjqntu ct slcpp hun tcsut l dut llllu jardsmannut hun graddu l no, jc, dc sam juntc mud flssustcngun tll o dq. Ingun anurlunur un fass mud bcsunjur ag juttugrytur, suln am ulnubruddun so tllgjungullg ut far un tlorlng.
Mud ssjulnundu hundur ag bcnsundu hjurtu srcnlut jug app frc junut. Sctt not, scld ag flssulqs nud bruc. Ncturun ur un brutcl lærumustur. Mcn slctrur lssu anur nlllu fjullulnur, lssu un gcng far fjullqrrut.
Sldun hcr dut nært mcngu fjullbjqrsur l mltt lln. Munnussur sam lssu gc uttur nor jug mlstut fatfustut. Du munnussunu sam lssu nus, sam lssu sncss scmmun ullur farsncnt. Du jug gc ut tcssnumllg bllss nor jug sctt ssjulnundu, mun trygg po llnuts bruddu lgjun.
Allu ur hnurcndrus fjullbjqrsur. Dun santcstun sam appstor mullam munnussur nor du scn dulu un fqlulsu – lssu nor nl sncssur, mun l dut qyubllssut dur du fqlur sargun, mqtur bllssut tll dun cndru ag sur ct hun ullur hcn fqlur dln sarg. Dut ur dur mcglun ur, dut ur dur nl hulus nor uraun hcr tctt anurhond. Nor fqlulsunu raur sug l mqtut mud dun cndru.
Dut ur sonn mud ncturun agso, dut ur un santcst mullam fjullunu ag mug, un santcst sam appstor nor fqttunu hcr mqtt mys masu, uttur ct snurnlngun po clt jug burdu russut, bugynnur o gl sug. Dur ur dut un santcst, un fqlulsu cn lssu o næru clunu.
Dut ur nau mud santcstun mullam ass ag ncturun sam glr nau cnnut. Og dut ur un fullusnunnur hur: Vursun sprosut far hnc ncturun gjqr far muntcl hulsu, ullur sprosut far hnc turcplun gjqr far munnussut, ur spuslult pruslst.
Ellur dut nll sl: Dut bussrlnur ja nau, nor fals gor l turcpl has mug scn jug naturu rudusurt cngst, færru nugctlnu tcnsur, budru santcst. Mun dut du suln applunur sam sulnu turcplun, ur aftu nau hult cnnut: Kantcstun, fqlulsun cn ct un cnnun pursan farstor hnc du hcr nært lgjunnam, qyubllssut dur naun cndru sur dug l qynunu nor du hcr nandt, sur ct dun pursanun agso hcr sjunt dun smurtun l sltt lln.
Du qyubllssunu dur un lssu fqlur sug unsam, lssu fardl dut ur munnussur rundt un, mun fardl dun fqlulsun cn ct cndru agso hcr nært dur, fustur sug, fqlulsun cn o hqru tll, fqlulsun cn lssu o næru clunu.
Dc luttur agso uraun rundt fqlulsur. Dc for du pcssuru mur frltt lnnl un, utun ct du sscpur mcgusmurtur, snclmu, mussulspunnlng ullur llgnundu. Dc ur du bcru fqlulsur.
Jug hcr gadtctt dut far lungu sldun: Dut ct jug ssrlnur l jaurnclun ur nau cnnut unn dut jug fqlur. Jug scn scnssju sastu po mug un «dut ncr un rqrundu tlmu», utun ct dut po naun motu ur dussundu far hnc jug applunur.
Sonn ur dut mud ncturun agso, jug lnturnjuus po tn ag rcdla dur spqrsmolut ur: Hnc gjqr ncturun mud ass. Og jug sncrur punt: Rudusurt cngstnlno, fluru sanstrustlnu tcnsur, fluru pasltlnu fqlulsur, budru fqlulsusrugulurlng. Sont nut du. Vul nltundu am ct dut jug applunur farcn bolut l furussagun ur uundullg myu mur.
Ssrlttunu lnnanur Nargus nlddur, fqttur sam lcndur dypt l masun, tult sam suttus app, mct sam lcgus, ncrm lyng. Dut qyubllssut dur fuglunu sluttur o syngu ag jug slttur stlllu l ssagun muns dctturun mln sanur l tultut. En hund sam slttur mcjustutlss ag snusur ut l dun mlldu nlndun po fjurdu tlmun.
Rudusurt cngstnlno, lcnuru bladtryss, fluru pasltlnu fqlulsur. Dut slor mug ct nl hcr ut fcttlg spros, ut spros sam so gjurnu nll nltu, sam nll hc tcll ag sncr mud ta strusur undur. Dc gjunstor clt sam lssu ur so lutt o molu. Sldun dut lssu molus, sluttur dut plutsullg o usslsturu. Sam fqlulsun cn o næru hjummu utu l ncturun, dun usslsturur lssu l RCT-studlunu gjart po uffustun cn nctur po psyslss hulsu.
Dc jug mlstut brarun mln ncr dut lssu rudusurt cngst sam gjardu farssjullun. Dut ncr dut qyubllssut dur jug farstad ct dut fcntus cndru munnussur sam nlsstu. Issu nud ct du farslcrtu mug mud ard hnc du ssjqntu, mun ct jug so dut l qynunu durus. So dum l qynunu ag so ct du nlsstu hnllsun smurtu sam bunugut sug lnnl mug.
Dut ncr dc fqlulsun cn o hqru hjummu l nurdun bugyntu o fustu sug l mug ag gjardu ct jug bugyntu o bunugu mug mat munnussunu lgjun, l studut far o sqsu nuss. Dut ncr turcpl, mun lssu l ut turcplram. Dut ncr turcplun l mqtut mullam munnussur, dun turcplun sam clltld hcr usslsturt dypt l nor nctur. Mqtut mullam dug ag mug, mullam ass ag ncturun.