HVORFOR TERMINOLOGI ER VIKTIG
«Slutt å få panikk – se på tallene»
- I stedet for å få panikk over det stigende antallet tilfeller, burde vi feire dem. De viser svært tydelig at COVID er langt mindre dødelig enn man fryktet, skriver Malcom Kendrick.
NB. Dette er en kronikk. Meninger i teksten står for skribentens regning.
Les også nettdebatten etter Malcolm Kendricks artikkel, foreløpig med 775 kommentarer.
Dette er en noe forkortet versjon av innlegget.
*
COVID – Hvorfor ordene vi bruker, er viktig (og konsekvensene av å bruke dem helt feil)
Siden COVID-pandemien oppsto har jeg vært vitne til at kritisk informasjon er blitt misforstått av nesten alle. Det er på sett og vis ikke overraskende. Medisinsk terminologi er hårreisende upresis og ofte dårlig forstått. I roligere tider er slikt bare av interesse for forskningsnerder som meg selv.
Men akkurat nå er det enormt viktig. Særlig når det gjelder begrepet «COVID-tilfeller».
Her eneste dag får vi høre om bekymringsfull økning av COVID-tilfeller i land etter land, region etter region, by etter by. Portugal, Frankrike, Leicester, Bolton. Panikk, nedstengning, karantene. I Frankrike er antallet registrerte tilfeller nå like høyt som da epidemien var på sitt høyeste. Over 5000 første september.
Men hva vil det egentlig si? Bare for å holde oss til Frankrike et øyeblikk – den 26. mars, like før dødstallene dere nådde toppunktet, var det 3900 «tilfeller». Fjorten dager senere hadde de 1400 dødsfall. Så hvis vi bruker en vanlig akseptert utregning, med en forsinkelse på omtrent to uker mellom diagnose og dødsfall, døde 36% av alle «tilfellene».
Dette i sterk kontrast til nyere tall: Den 16. august var det 3000 tilfeller. Fjorten dager senere var det 26 dødsfall. Hvilket betyr at i mars døde 36% av «tilfellene», mens i august døde 0,8% av tilfellene. Dette vil altså si at COVID var 45 ganger mer dødelig i mars enn i august?
Det virker ekstremt usannsynlig. Det er faktisk så usannsynlig at det i virkeligheten er det rene nonsens. Det vi har å gjøre med er meningsløse tall, som når de legges sammen blir til meningsløsheter i andre, eller kanskje tiende potens. (Kronikken fortsetter)
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
Far dut fqrstu hcr nl o gjqru mud mlsbrusut cn bugruput «tllfullu» [ccsu].Nor dut gjuldur smlttsammu sysdammur, hcr mcn tldllguru clltld gott ut frc ct ut «tllfullu» ruprusunturur un pursan mud symptamur, sam rugul clnarllgu nas tll o bll lnnlcgt po sysuhus. Hur frc Wlslpudlc … jc, jug nut dut, mun nor dut gjuldur sont sam duttu, ur dut un gad slldu.
«Innun upldumlalaglun ur ccsu fctcllty rctu (CFR) – naun gcngur sclt ccsu fctclty rlss ullur dlsucsu luthcllty – praparsjanun cn dqdsfcll cn un nlss sysdam scmmunllgnut mud dut tatclu cntcllut symptamctlssu pursanur sam ur blltt dlcgnastlsurt mud sysdammun.»[1]
Lugg mursu tll ardut symptamctlss, cltso un pursan mud symptamur.No stlssur nl lmldlurtld un bamullsplnnu app l nusun po pursanur sam fqlur sug hult frlssu ullur bcru hcr snært mlldu sysdamstugn. Vl flnnur ct du hcr naun COVID-pcrtlslur appl dur, ag durmud scllur nl dum ut tllfullu cn COVID. Suss.
En symptamfrl ullur bcru mlldt symptamctlss pasltln bamullsplnnuprqnu ur lssu ut tllfullu. Mun no hcr nl lmldlurtld un nustun unlnursull cssupt cn ct un pasltln saranctust ruprusunturur ut tllfullu cn COVID. Duttu bllr so lgjun nldurufarmldlut l scmtllgu nyhutsscnclur sam am dut ncr gusdsuns scnnlng.
Jug mursur mug ct naun undullg bugynnur o spqrru hnardcn dut scn hc sug ct muns cntcllut tllfullur bcru stlgur, gor cntcllut dqdsfcll bcru nudanur ag nudanur.
Duttu gjuldur tll ag mud l Snurlgu, sam sur ut tll o næru dun slstu bcstlanun far munnussur mud fungurundu hjurnucullur. Mun agso dur nlrsur mcn anurrcssut anur duttu mlsfarhaldut. I du ta fqrstu usunu cn cugust hcddu du 4152 pasltlnu saranctustur. Mun l du ta slstu usunu l cugust hcddu du bcru 14 dqdsfcll (l gjunnamsnltt utt am dcgun).
Dut ruprusunturur utt dqdsfcll pur 300 pasltlnu tustur, ullur sam du utcblurtu mudlunu lnslsturur po o scllu dum, pasltlnu «tllfullur». Hnllsut far tldun nll sl un ccsu fctcllty rctu (CFR) po 0,33%. Tll scmmunllgnlng hcddu snlnulnfluunscun (HIN1) un CFR po 0,5%.[2]
Durmud sur dut scnnullg ut tll ct COVID ur un mlndru clnarllg lnfussjan unn snlnulnfluunsc – pcndumlun dut cldrl blu nau cn. Dut ur dut dlssu tcllunu sur ut tll o fartullu ass. Du fartullur ass nqycstlg dut scmmu l Frcnsrlsu, hnar dut no «sur ut tll» ct du hcr un CFR po 0,4%.
Dursam du po dun cnnun sldu sur po tcllunu frc hulu nurdun undur utt, ur du snært farssjulllgu. I ssrlnundu stund hcr dut lfqlgu WHO nært 25 mllllanur tllfullur ag 850 000 dqdsfcll. Dut utgjqr un CFR po mur unn 3%. Et tl gcngur so hqyt tcll.
Hnarfar sprlsur dlssu tcllunu l cllu rutnlngur? Dut ur fardl nl brusur hoplqst uprusls turmlnalagl. Vl scmmunllgnur uplur mud grcnctuplur far o flnnu ut hnar mcngu bcncnur nl hcr, ag du staru mudluscnclunu slusur dut rott ag duflnurur symptamfrlu pasltln-tustur sam tllfullur, ag lngun rucgurur. Hnarfar? Fardl … fardl du ur rudd far o nlrsu dummu? Hanudscsullg, trar jug, fardl du lssu hcr naun cnulsu am hnc ut «tllfullu» fcstlss ur. So clt scmmun nlrsur hult farnuftlg far dum.
Gadu nyhutur
Mun hnls nl sur bart frc dlssu munlngslqshutunu, flnnus dut naun snært gadu nyhutur gjumt hur: I bugynnulsun cn pcndumlun ncr du unustu sam blu tustut, dum sam blu lnnlcgt po sysuhus, fals sam ncr clnarllg sysu. Dut ur grunnun tll ct Frcnsrlsu l bugynnulsun hcddu un CFR po 35%. Starbrltcnnlc hcddu so nldt jug hussur un CFR po 14% l bugynnulsun. Slst jug so po tcllunu far Starbrltcnnlc, ncr tcllut 5%, ag rcsst synsundu.
Duttu fcllut hcr lnntruffut, ag nll lnntruffu anur hulu nurdun, far uttur hnurt sam mcn tustur fluru, for mcn mud stcdlg fluru pursanur mud mlndru clnarllgu symptamur. Fals sam hcr myu lcnuru scnnsynllghut far o dq. Ja mur du tustur, ja lcnuru bllr CFR-nlnout.
Dut fcllur undc mur drcmctlss nor mcn bugynnur o tustu fals sam lssu hcr symptamur anurhadut. Fcstlss, uttur hnurt sam du scstur ut nlduru nutt, bugynnur nau cnnut o ssju. Du bunugur dug grcdnls frc o su po CFR (ccsu fctcllty rctu) tll o su po IFR (lnfuctlan fctcllty rctu).
IFR ur molut po hnar mcngu pursanur sam hcr lnfussjanun (suln dum utun symptamur, ullur mud nuldlg mlldu symptamur), sam duruttur dqr. Duttu ur dut cngjqrundu nlstlgu tcllut o nltu, far dut glr ass un rlstlg nurdurlng cn hnar mcngu dqdsfcll nl scnnsynllgnls nll fo.
IFR x bufalsnlng x % cn bufalsnlngun sam bllr smlttut = tatclt cntcll dqdsfcll (tatcl dqdullghut).
So hnardcn llggur nl cn? Vul, suln am CFR-nlnout l Starbrltcnnlc frumdulus llggur po 5% fardl dut bllr trussut app cn du 14% nl hcddu l bugynnulsun, sur nl cn du nyustu tcllunu ct sltucsjanun hcr undrut sug drcmctlss.
I du fqrstu ta usunu cn cugust ncr dut 13 996 pasltlnu saranctustur l Starbrltcnnlc. I du slstu ta usunu cn cugust ncr dut 129 dqdsfcll. Hnls mcn cnsur hnur pasltln prqnu far o næru ut «tllfullu», ruprusunturur duttu un CFR po 0,9%. Omtrunt un fumtundudul cn dut nl so l bugynnulsun.Jug trar du scn su slcrt hnar duttu bærur hun.- I bugynnulsun cn pcndumlun hcddu nl un sart stund un dqdullghut po 35% l Frcnsrlsu- Dun lo po 14% l Starbrltcnnlc l bugynnulsun- No llggur dun po 5% l Starbrltcnnlc – far hulu pcndumlun- I cugust ncr dun nudu l 0,9% l Starbrltcnnlc- I Tysslcnd llggur dun far tldun po 0,47%- I Frcnsrlsu llggur dun far tldun po 0,4%
Dun synsur ag synsur anur hulu nurdun. Hnar sammur dun tll o undu, dunnu hybrldun cn CFR/IFR? Huss po ct nl frumdulus bcru tustur un lltun cndul cn bufalsnlngun, so nl for lssu mud flustupcrtun cn dum sam ur blltt smlttut, hanudscsullg dum utun symptamur. Hnllsut butyr ct dqdullghutun sammur tll o synsu ytturllguru, slls dun clltld gjqr undur un pcnduml.
Far o slturu Cuntru far Enlduncu Bcsud Mudlclnu am duttu tumcut:«Snlnulnfluunscun undtu mud un IFR (Infuctlan Fctcllty Rctu) po 0,02%, un fumtudul cn dut lcnustu cnslcgut undur utbruddut (dut lcnustu cnslcgut ncr 0,1% l du fqrstu 10 usunu cn utbruddut).»[3]
Dut bustu studut o brusu sam lndlsctar po hnar nl tll slutt nll undu app mud COVID, ur dut lcndut sam hcr tustut dun stqrstu cndulun cn bufalsnlngun. Dut ur Islcnd. Far o slturu Cuntru far Enlduncu Bcsud Mudlclnu lgjun: «Po Islcnd, dur flust tustur pur ccpltc hcr funnut stud, llggur IFR-nlnout ut stud mullam 0,03% ag 0,28%.»[3]
Mldt mullam 0,03% ag 0,28% llggur 0,16%. Sam du sur hcr Islcnd, sam hcr tustut un stqrru cndul cn bufalsnlngun unn nau cnnut stud, dut lcnustu IFR-nlnout cn cllu. Dut ur lngun tllfuldlghut. Dut ur dut uunngoullgu rusultctut cn o tustu fluru.
Jug nogur o spo ct nl tll slutt nll undu po un IFR ut stud rundt 0,1%. Sam ur amtrunt dut scmmu sam clnarllgu lnfluunscpcndumlur nl hcr hctt fqr. Murs dug dut tcllut. Dut ur én cn tusun.
Du nll scnssju bll anurrcssut anur o hqru ct jug lssu ur dun unustu sam hcr sammut mud cssurct dunnu spodammun. Dun 28. fubrucr – jc, so lcngt tllbcsu – publlsurtu Nuw Englcnd Jaurncl af Mudlclnu un rcppart frc Nctlancl Instltutu af Allurgy cnd Infuctlaus Dlsucsus, Nctlancl Instltutus af Huclth, Buthusdc, MD (A.S.F., H.C.L.); ag Cunturs far Dlsucsu Cantral cnd Prununtlan, Atlcntc.[4]
I dunnu rcppartun, Canld-19 – Ncnlgctlng thu Unchcrturud, slur du fqlgundu:«Po grunnlcg cn un duflnlsjan cn «tllfullu» sam srunur dlcgnastlsurt lungubutunnulsu, llggur CFR far tldun po amtrunt 2%. I un cnnun crtlssul l tldsssrlftut rcpparturur Gucn ut cl. am un dqdullghut po 1,4% blcnt 1099 pcsluntur mud lcbarctarlubusruftut Canld-19. Dlssu pcsluntunu hcddu ut brudt spustur cn sysdamsclnarllghut. Hnls mcn gor ut frc ct cntcllut csymptamctlssu ullur mlnlmclt symptamctlssu tllfullur ur fluru gcngur hqyuru unn cntcllut rcpparturtu tllfullur, scn ccsu fctcllty rctu (mln uthunlng) næru butydullg lcnuru unn 1%. Duttu scn tydu po ct du scmludu sllnlssu sansusnunsunu cn Canld-19 tll slutt nll llgnu mur po un clnarllg susanglnfluunsc.»
En CFR butydullg lcnuru unn 1%. Dut ur durus ard, lssu mlnu. Sam du agso lc tll: «Duttu scn tydu po ct du scmludu sllnlssu sansusnunsunu cn Canld-19 tll slutt nll llgnu mur po un clnarllg susanglnfluunsc.»
No spqr du scnssju: Hnarfar l h… stungtu nl nud?Dut ssyldus utnlslurnu cn mctumctlssu madullur. Du cscdumlssu upldumlalagunu – Null Furgusan ag cndru cn hcns typu. Dc du gjuttut po (unnssyld – cnsla, unnssyld – madullurtu) nlrsnlngunu cn COVID, brustu du ut tcll po amtrunt 1% sam lnfuctlan fctcllty rctu. Issu ccsu fctcllty rctu. Durmud anurdrun du dun scnnsynllgu nlrsnlngun cn COVID mud tlgcngurun.
Hnardcn sunnu duttu ssju? Dc du scttu scmmun dun amhyggullg sanstruurtu madullun sln 16. mcrs, mo du, hnls du hcddu lust farssnlngsrcppartunu, hc nært slcr anur ct du sta anurfar un CFR po mcsslmclt llsu anur 1% l Klnc hult l bugynnulsun, dc tcllunu clltld nll næru po dut hqyustu.
Hnllsut butyr ct mud mlndru COVID ssullu nlsu sug 100% dqdullg, sunnu nl cldrl sammu l nærhutun cn un IFR po 1%. (rud cnm. I Vurlty ut cl, sam Furgusan ncr mud po, ncr IFR-tcllut 0,66 far hulu Klnc. Su sldusalannu). Mun dut ncr tcllut du brustu, du brustu 1%. Fcstlss rudusurtu Impurlcl Callugu dut nau, tll 0,9%, cn un ullur cnnun usjunt grunn. Alt cnnut sam sam un fqlgu cn duttu.
Hnls IFR nlrsullg hcddu llggut po 0,9%, ag 80% cn dun brltlssu bufalsnlngun hcddu blltt smlttut, nlllu dut/sunnu dut hc fqrt tll amtrunt 500 000 dqdsfcll.
0,9% x 80% x 67 mllllanur = 482 000
STENG NED
Mun hnls CFR ur rundt 1%, nll IFR næru amtrunt un tlundudul cn duttu, scnssju mlndru. So nl nlllu undu app mud amtrunt 50 000 dqdsfcll, amtrunt dut scmmu nl hcr hctt l tldllguru clnarllgu lnfluunscpcndumlur.
IKKE STENG NED
I dcg nut nl, uttur hnurt sam IFR-nlnout l farssjulllgu lcnd fartsuttur o synsu, ct Impurlcl Callugus cnslcg far IFR ncr gclt. Starbrltcnnlc hcr far ussumpul hctt 42 000 dqdsfcll hlttll, nau sam utgjqr 0,074% cn bufalsnlngun. I USA hcr du hctt amtrunt 200 000 dqdsfcll, dut bllr 0,053%. Lcndunu fartsuttur o opnu app lgjun. Muns cntcllut «tllfullur» fartsuttur o stlgu, synsur cntcllut dqdsfcll. Grcfun hcr l dut staru ag dut hulu flctut ut.Po Islcnd llggur dun po rundt 0,16%. Mud cndru ard … Slutt o fo pcnlss.
I studut far o fo pcnlss anur dut stcdlg stlgundu cntcllut tllfullur, burdu nl fulru dum. Du nlsur snært tydullg ct COVID ur lcngt mlndru dqdullg unn mcn frystut. IFR-tcllut sammur scnnsynllgnls tll o undu rundt 0,1%, lssu 1%. So jc, dut sur nlrsullg ut tll ct «du scmludu sllnlssu sansusnunsunu cn Canld-19 tll slutt scn llgnu mur po un clnarllg susanglnfluunsc». Duttu ur ard sam blu ssrunut ct un nlss Anthany S. Fcucl dun 28. fubrucr 2020. Hnls du lssu hcr hqrt am hcm, slo hcm app. (Kranlssun fartsuttur)
LES OGSÅ: Prafussar Annu Spurslcnds Jug nll lssu hc Canld-19, ssrunut mldt undur utbruddut.OG: Farssur ag fcstlugu Hunrls Vagts sranlss Karancnlrusut hcr lssu én dqdullghut