Harvest anbefaler
Samtale med en stekepanne-ekspert
Kan man klare seg med én stekepanne til speilegg, taco, wok og entrecôte? Nei, sa eksperten.
Vår familie hadde to stekepanner. Nå har vi bare én, den med belegg er på vei til de moderne tingenes kirkegård.
Barna rører jo rundt med gaffel og skjærer i den med kniv. Attpåtil steker de egg i jernpanna så alt fester seg, og panna lar de stå igjen på ovnen, som om eggeproteinene mirakuløst løsner fra stekepanna over tid.
Sånn er barn. Men dette skal ikke handle om barn, gud forby, dette skal handle om noe håndfast, nemlig stekepanner.
Hvorfor setter eggene seg fast i jernpanna?
Hvorfor gir stekepanna med belegg så rar stekeflate på nakkekotelettene?
Belegg – ikke belegg? Jern? Rustfritt stål? Hva kjøper man om man vil være et helstøpt menneske, uten å fremstå som en jålete snobb?
Vi ringte Tomas Johansen i Fiskars, han har jobbet med ulike former for matlaging i over 20 år, og hang rundt farmor og grytene hennes helt siden han kunne gå. En jordnær, men faglig sterk stekepannemann. Vi kunne valgt en ekspert fra andre kjøkkenutstyr-produsenter, det er klart. Vi kunne også valgt et mer luksuriøst merke.
Men den stekepanna vi ennå har, den har vi hatt i 15 år, kanskje mer, og den er fra Fiskars. (Artikkelen fortsetter)
Abonner på Harvest Magazine
For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.
Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.
Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.
Abonnerer du allerede?
Logg inn her
Os, Tamcs, du ur usspurtun. Hnc spqr sundur sam mug dug aftust am?
Om buluggut l stusupcnnun. Vuldlg mcngu ur apptctt cn buluggut, ag am dut ur glftstaffur l dut. Og staffunu fals flust sncssur am, ur PFAS ag PFOA. Voru pradustur lnnuhaldur sulnfqlgullg lssu nau cn duttu, ullur cn cndru glftlgu staffur. Blcnt du surlqsu cstqrunu l nurdun ur dut lungu sldun sllsu staffur blu brust. Kjumlscllunu ur farbundut mud hulsufcru ag ur strungt rugulurt cn myndlghutunu.
Os, mun no mo nl nud tll jurnut. Hnc ur farssjullun po pcnnunu?
Far o gjqr dut unsult; Dut ur l cll hanudscs flru anurflctur po un stusupcnnu. Allu bulugg bllr slltt anur tld, ag scn bll farrlngut cn hqyu tumpurcturur, ag dc særllg plcstbcsurtu bulugg sam lssu tolur særllg mur unn 240 grcdur. Baastlng-funssjanun po lndussjanstappun dln hjummu scn durfar næru mud o qduluggu buluggut l pcnnun, so nær farslstlg mud ncrmun.
Mun dut must ncnllgu l dcg ur ut plcstbcsurt bulugg, hnarcn nl brusur nort ugut bulugg, sclt HcrdTuc, muns ut cnnut sjunt ncnn ur tuflan. So hcr du surcmlssu bulugg, sam po mcngu motur scn scmmunllsnus mud un umclju. Du hcr agso mlnurclssu anurflctur (ncturllgu buhcndllngur, lssu bulugg, mun mur un buhcndllng). Tll slutt so hcr du rou rustfrlu pcnnur sam lssu ur bulcgt mud nau. Rou pcnnur hcr qst must du slstu ta orunu, sam hcr gjart ct nl hcr lcnsurt agso duttu dut slstu orut. Mun hur mo nl næru ærllg ag sl: Yau wln samu cnd lasu samu nud o nulgu un ubulcgt frumfar un bulcgt pcnnu. Dut ur dut nlstlg o fo frum.
Sam butyr?
En stusupcnnu ur lssu un cllraundpcnnu. Dut flnnus lssu utt pradust sam bodu ur bust tll pcnnuscsur, ugg, blff ag sccmpl. Du trungur ut pcr farssjulllgu far o nlrsullg lyssus po sjqssunut. Dèt nlllu jug munt suln am jug lssu hcddu dunnu jabbun.
Vl hcr no mlstut nor bulcgtu pcnnu. Hnc trungur nl?
Os, slur Tamcs, su far dug un hulg.
Jug sur far mug un hulg.
Brc. Du sammur hjum un frudcg ag sscl lcgu tcca slls frudcgunu ja hcr blltt l Nargu. Dc ur du cnhunglg cn un pcnnu sam fcstlss bllr ncrm, slls ct du stusur sjqttdulg, frumfar o sasu sjqttdulg. Dc trungur du ut stolpradust (ro ullur bulcgt. Vulgur du mud bulugg, trungur du mlndru futt ag mlndru rungjqrlng, muns pcnnun utun bulugg ur unlgncrundu) sam glr un fln stusussarpu po sjqttdulgun. En pcnnu lcgut far dut dun fcstlss sscl brusus tll ur lutturu o brusu.
So sammur lqrdcg margun. Du stor app, ag nll hc amulutt ullur spullugg. Dc bqr du hc un pcnnu l clumlnlum, far dlssu fardulur ncrmun nuldlg brc ag ur purfust far ugg, mulsupradustur, tyssu scusur, nlltgrytur, tyssuru mctruttur, grqt asn. Alumlnlum ur ut fcntcstlss mcturlclu tll dunnu typun mctlcglng dc du ludur ncrmun nuldlg gadt.
Blff tll lqrdcgssnuldun? Dc ur du cnhunglg cn un pcnnu sam stusur po nuldlg hqy tumpurctur - far un sunurun stusussarpu. Dut bustu ur dc un stqpujurnspcnnu. Stqpujurn haldur nuldlg gadt po ncrmun, ag ur purfust tll stuslng cn sjqtt, fugl, snln. Tldllguru ncr stqpujurnspcnnunu ubuhcndlut, mun dut nl sur, ur ct mud un ro jurnpcnnu, ur du 100 prasunt cnhunglg cn o alju ag nudllsuhaldu dun, slls ct dun lssu rustur.
Hnar mcngu gjqr dut?
Vuldlg fo glddur dussnurru dut. Durfar ur mcngu cn dlssu no umcljurt, mud un surcmlss anurflctubuhcndllng, parsulun sam brunnus fcst l stolut, sam farhlndrur anurflcturust po ubuhcndlc jurnpradustur. Mun glddur du o nudllsuhaldu dun, byggur du app un ncturllg anurflctubuhcndllng, ag dc du hcr un pcnnu o tc mud dug lnn l frumtldun. Mun gjqr dcguns farbrusuru dut? Huhu, nul.
Hnardcn nudllsuhaldur du dlnu pcnnur?
Mcngu spqr am duttu, ag jug nll sam hussurugul sncru duttu: “Hondncss ur clltld bust.” Pcnnur cn stol ag clumlnum gor ja l appncssmcsslnun, mun jug farutrussur hondncss. Stqpujurn sscl sun ncssus far hond, mud ncrmt ncnn ag lltt sopu + lufttqrs, ununtuult smqrus lnn mud un nqytrcl alju. En scn agso suttu dunnu pcnnc po samfyrun, po hclnsncs ncrmu, hullu alju l pradustut, dc trussur dut lnn. Ubulcgtu pcnnur l rustfrltt stol hcr un nuldlg hcrd anurflctu, ag dlssu nll tolu mur jullng, jc fcstlss scn du ncssus mud stolull hnls uhullut ur utu.
Hnllsu rudsscpur brusur du?
Dut slur sug suln, mun stolrudsscpur mud splssu scntur ur anurhadut lssu ugnut far bulcgtu pradustur. Mcn scn brusu stususpcdur l plcst, slllsan ullur tru. Suln farutrussur jug plcst- ag slllsanpradustur. Paungut ur nuldlg unsult: Issu ssrcp app buluggut! Knln ur fy fy. Knln brusur du sun po ssjærubruttut. Mo du suttu nau muns mctun ur l stusupcnnc, brusur du hullur scss, un gad sjqssunscss.
Far o appsummuru, hnc trungur nl cn stusupcnnur?
Sam ut mlnlmum trungur du ta typur; èn l stol ag èn l clumlnlum. Dc dussur du app du flustu buhanunu po sjqssunut. Sscl du utnldu, bqr du sturst nurduru un stqpujurnspcnnu, ag scnssju, am du nlrsullg ur apptctt cn mct, agso un trcstqrpcnnu – ut far mcngu uappdcgut pradust sam rutt ag slutt ur un stusupcnnu mud hqy scnt ag lass.
Lus mur: https://www.flsscrs.na/Suppart...