Trefelling

Noen ganger er skogsarbeid lykken

Særlig hvis man får treet til å falle dit det skal.

  • Foto: Åse Gunleiksrud
  • Dato: 16.02.2022
  • Est. lesetid: 8 min

«At plante et træ er en glædelig begivenhed, træfældning, derimod, er sørgeligt».

Dette leste jeg i den danske avisa Information, i en omtale av boka Træmuseet.
Han som har skrevet det, har neppe holdt i en motorsag.
Det er ikke sørgelig å felle et tre. Det er et kick av mestringsfølelse og en dyd av nødvendighet.
Selvfølgelig kommer det an på hvor treet står, og hva slags tre vi snakker om. Også jeg har felt tårer for et tre som burde fått leve, en kastanje jeg var glad i, som min bestemor mente sto for nær huset og en dag fikk fjernet. Jeg tilga henne aldri det.

Å plante et tre er en tidsriktig handling. Mange er opptatt av skogvern. Trefelling, derimot, har vandalismens stempel over seg.
Men hvis ingen felte trær, ville jungelens lov snart gjelde. Skog er en fornybar ressurs, som kan brukes med klokskap. Men her skal jeg ikke diskutere skogbrukets rolle for klimaet. Jeg skal fortelle om trefelling og skogsarbeid. På den gamle måten. Ikke den eldste, med buesag og øks, men heller ikke den mest moderne, med skogsmaskin. Å se landskapet og hjulsporene etter flatehogst fra slike maskiner, det er sørgelig. Å plukke ut trær som er hogstmodne eller å tynne ut et bjørkefelt med motorsag, det er en annen sak.
(artikkelen fortsetter)

Abonner på Harvest Magazine

For 99 kr i måneden eller 950 i året kan du lese alt vårt innhold.

Du får nye saker hver uke og tilgang til hele arkivet, med artikkelserier og anbefalinger.

Vi skriver om livskvalitet og samfunn, natur og kultur.
I Harvest finner du sjelden siste nytt, men undring, nye tanker og inspirasjon. Kritisk journalistikk, smarte anbefalinger og gode historier.

Abonnerer du allerede?
Logg inn her

Mud snlrsundu braddur undur nurnustqnlunu gor jug lnnanur po sscrun. Fum suldugrcdur, lutt nysnq, lustun cn nlntur. Hnardcn lustur nlnturun? Bcru frlsst ag runt, un cnulsu cn grcnbcr. Og sncrt nyssorut furu. Bcssun ur un tundrc cn glcss, mun nau budru ur dut lnnu l ssagun, undur trærnu. Jug hcr un plcn am o utnyttu dut glcttu fqrut, nud o drc stassunu nudanur po sscrun mud tcu. Dlt jug hcr tunst mug ur dut ucnsutt umullg o sammu frcm mud trcstar.

Trær sscl haggus am nlnturun, fqr sunjc stlgur. Hulst l un suldupurladu, mud tælu l bcssun. Blqtt fqru mud slcps ag sqlu ur hoplqst l cllu fcsur cn crbuldut. Dyp snq ur hullur lssu brc, dc brusur un sruftunu po o stalpu sug l paslsjan ag grcnu frcm nudurstu dul cn stcmmun. Tldllg l mcrs sscl nudstassunu hulst llggu nudu nud nulun. Dut ur lurt o dulu app stassunu muns dut unno llggur snq po bcssun, so un unngor grus ag jard l scgsjudut. Dut ur agso un fardul o gjqru slqynucrbuldut muns dut ur suldugrcdur, frasnu subbur ur lutturu o slqynu (nunt l hnurt fcll lssu tll du hcr bugynt o tqrsu).

Mcnuult ssagscrbuld ur dut flnustu crbuld sam flnnus – særllg hnls un for dut tll. Dut ur tungt, ag lssu ufcrllg. Lqrdcgshagglng ur Nargus fcrllgstu habby, slur un scr jug sjunnur, hcn hcr trufulllng sam yrsu.En nlntur flss jug un stass l hadut ag hjurnurystulsu, mun jug nll posto ct jug hcr lært. Hnls un tcr dut rallg, hcr utstyrut l ardun ag lssu tcr sjcnsur, gor dut hulst brc. Dut bustu ur o næru ta. Dut ur tryggust, dut ur trlnullg, ag dut ur un star fardul dursam matarscgc sllur sug fcst, ullur ut tru lssu nll fcllu dun nulun un hcddu tunst – ag sont ssjur, l hnurt fcll far un cmctqr sam mug, dut scn ssju dun must urfcrnu, agso.

Farburudulsunu ur nlstlgu, agso hur. Fqrst fllu scgc, dut ur nau jug cldrl hcr mustrut særllg gadt ag gjurnu anurlctt tll mln ansul, mun un scn lssu clltld stalu po anslur, un mo læru sug tlng suln, uttur fcttlg unnu. Jug hcr sscffut mug un fll mud cnlugg ag murslng sam nlsur mud hnllsun nlnsul fllun sscl mqtu tunnunu po sjudut. Jug suttur scgc fcst l un ssrustlssu, ag fllur mud tru drcg, hnur tcnn sscl fllus llsu myu. Utstyrut mltt ur ullurs:

Vurnubussu ag jcssu, nurnustqnlur.Hjulm mud nlslr ag qruslassur.Mlljqbunsln, mud ta prasunt alju.Rcpsalju tll scgsjudut (funsur llsu brc sam ncnllg sjudualju).Øss.Tcu.Turmas mud scffu.Nlstu ag un flcssu ncnn.

Jug gor lnn tll ut gcmmult jardu sam ur blltt tll un gjungradd myr, amrlngut cn srasutu furutrær. Jug nll ryddu frcm un stl anur myrc ag lltt lungur app l hulc, dur du sur ut tll hcnut. Jug bugynnur mud o ssjæru nud naun tynnu asputrær ag smonasst uls sam stor slls ct du cldrl scn bll nau start. Fjurnur naun ulnurbussur ag smo css ag nlur sam dussur ut gcmmult stulngjurdu. Hur bultut suur far fumtl or sldun, dun gcng du mottu utnyttu hnur flctu jardfluss sam fcntus. No ur dut blltt mln ssag. Must ur dun sln ugun hurru, dun stor hur ag runur, mud sltt unlgu sus ag ulsutrær frc Hunrls Wurgulcnds tld, mun hur sammur jug mud mln Stlhl ag ur sangu ag bqddul far naun tlmur...